Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps Paris-exit får EU til at tage lederskab i klimakampen

EU og Kina vil tage lederskabet i kampen mod klimaforandringer efter præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af den store FN-klimaaftale fra Paris. Der bliver ikke tale om nogen genforhandling, som Trump ønsker, og EU vil endda samarbejde med alle de amerikanske stater, som støtter Paris-aftalen.

På et pressemøde fredag eftermiddag gjorde Kinas premierminister, Li Keqiang, og EU-formændene, Donald Tusk og Jean-Claude Juncker, det klart, at Trumps beslutning kun øger deres vilje til at leve op til Paris-aftalen.
På et pressemøde fredag eftermiddag gjorde Kinas premierminister, Li Keqiang, og EU-formændene, Donald Tusk og Jean-Claude Juncker, det klart, at Trumps beslutning kun øger deres vilje til at leve op til Paris-aftalen.

Betydelige uenigheder på handelsfronten mellem EU og Kina kom i anden række på EU-Kina-topmødet fredag. Efter præsident Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af den store FN-klimaaftale fra Paris kom topmødet mellem EU og Kina i høj grad til at handle om at sende et signal til verden om, at EU og Kina står sammen om FN-klimaaftalen fra Paris.

På et fælles pressemøde fredag eftermiddag efter topmødet gjorde Kinas premierminister, Li Keqiang, og EU-formændene, Donald Tusk og Jean-Claude Juncker, det klart, at Trumps beslutning kun øger deres vilje til at leve op til Paris-aftalen.

»I dag øger vi vores samarbejde om klimaforandringer med Kina, og det betyder, at Kina og Europa har demonstreret solidaritet med fremtidens generationer og ansvar for hele planeten. Vi er overbevist om, at gårsdagens beslutning fra USA om at forlade Paris-aftalen er en stor fejltagelse. Men kampen mod klimaforandringer fortsætter med alle de videnskabelige fremskridt, den vil bringe - med eller uden USA,« sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Det betyder også, at det ikke kommer på tale at genforhandle klimaaftalen, som Trump ønsker.

Kinas Li lagde især vægt på, at det nu er EU og Kina, som har et særligt ansvar for at sikre, at klimaaftalen får den ønskede effekt, og at de to i det hele må tage mere ansvar i verden.

»I løbet af topmødet er der sket forandringer i den internationale situation med stigende usikkerhed og destabiliserende faktorer. Under sådanne omstændigheder er det vigtigt, at forbindelserne mellem Kina og Europa bliver mere stabile, fordi det vil kunne modvirke usikkerheden i verden,« sagde Li.

EU vil arbejde sammen med stater i USA

Uden Trump ombord er planen fra EUs side i stedet at arbejde sammen med alle kræfter, der går ind for Paris-aftalen, og det gælder også de mange amerikanske stater, byer og virksomheder, som ønsker at fortsætte arbejdet med Paris-aftalens målsætninger.

»EU vil styrke sine eksisterende partnerskaber og søge nye alliancer fra verdens største økonomier til de mest sårbare østater. Disse partnerskaber vil selvfølgelig også inkludere mange amerikanske virksomheder, borgere og lokalsamfund, der har udtrykt deres støtte til Paris og foretager en ambitiøs klimaindsats,« sagde EUs energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete, i en kommentar til Trumps beslutning.

Donald Tusk understregede dog på pressemødet, at båndene mellem Europa og USA er langt stærkere end »de seneste uheldige beslutninger fra den nye ledelse«, og at de transatlantiske bånd stadig er den stærkeste kraft for frihed i verden.

Også EUs tre mest indflydelsesrige stats- og regeringschefer - Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens premierminister Paolo Gentiloni - har hurtigt slået fast, at Paris-aftalen ikke er til genforhandling.

»Vi anser fremdriften, der blev skabt i Paris i december 2015, for ustoppelig, og vi er fast overbeviste om, at Paris-aftalen ikke kan genforhandles, da den er et vitalt instrument for vores planet, samfund og økonomier. Vi er overbeviste om, at Paris-aftalen giver betydelige økonomiske muligheder for velstand og vækst i vores lande og globalt,« lød det fra de tre ledere i en fælles meddelelse torsdag aften.

Lignende meldinger kom fra mange andre af EUs ledere, men dog ikke Storbritanniens Theresa May, der i stedet sagde, at det var op til USA selv at beslutte.

EU tager teten

På grund af uenighederne om handelsdelen kom der ingen officiel erklæring fra topmødet, men på klimadelen er EU og Kina enige om, at der senest i 2020 skal fremlægges langsigtede strategier for, hvordan udledningen af drivhusgasser skal reduceres. Mens EU allerede er i gang med den proces, afventes en udmelding fra Kinas præsident, Xi Jinping, med stor spænding, da Kina foreløbigt kun har lovet, at landets udledning af drivhusgasser - verdens største - vil toppe senest i 2030 og derefter falde.

Desuden vil EU hjælpe Kina med at få sat et system til handel med CO2-kvoter op allerede i år, og parterne vil begynde at diskutere fremtidens energiinfrastruktur mellem Europa og Kina.

Planen er med andre ord kort og godt, at EU er duksedrengen, der fører an, mens Kina vil gøre sit og dermed levere den største effekt, da Kina har verdens største udledning af drivhusgasser.

For Kina er Trumps beslutning både en mulighed for at indtage en global lederrolle samt for at styrke samarbejdet med EU, der på andre områder fortsat er vanskeligt, som topmødet også viste. Det tungeste argument for Kina er dog måske den enorme forurening i landets mange kæmpebyer, der på sigt også kan blive en trussel mod styret, hvis forureningen ikke kommer under kontrol.

Netop derfor har Kina sat sine store statsmuskler ind i en grøn omstilling, hvor der produceres solceller og vindmøller i enorme mængder, mens salget elbiler - især kinesiske elbiler - er eksploderet.

Gnidninger

Men den grønne omstilling, hvor EU og Kina ellers vil gå hånd i hånd, skaber også brydninger mellem parterne, da kinesiske statsselskaber og krav om kinesiske partnere forvrider konkurrencen og gør det svært for europæiske selskaber at få det fulde ud af mulighederne på det galoperende kinesiske marked.

På den anden side kræver Kina, at EU giver landet status som markedsøkonomi i henhold til WTO-reglerne, men det vil EU ikke så længe, at Kina sælger stålprodukter til dumpingpriser i Europa. Netop den tvist betød, at topmødet sluttede uden en officiel erklæring, om end der blev underskrevet ti samarbejdsaftaler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.