Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps økonomiske toprådgiver går 99 procent ned i løn

Gary Cohn tjente sidste år 20 millioner dollar hos Goldman Sachs. I Det Hvide Hus er lønnen langt lavere.

Som chef for det Nationale Økonomiske Råd bliver Gary Cohn (til højre, red.) en af de højst lønnede medarbejdere i Det Hvide Hus. Men betalingen er peanuts i forhold til jobbet hos Goldman Sachs. Reuters/Kevin Lamarque
Som chef for det Nationale Økonomiske Råd bliver Gary Cohn (til højre, red.) en af de højst lønnede medarbejdere i Det Hvide Hus. Men betalingen er peanuts i forhold til jobbet hos Goldman Sachs. Reuters/Kevin Lamarque

En af Donald Trumps toprådgivere i Det Hvide Hus må leve med en markant lavere løn i sit nye job for USA's præsident end i sin foregående stilling.

Trump udpegede i december Gary Cohn fra investeringsbanken Goldman Sachs som ny leder af det Nationale Økonomiske Råd.

Tirsdag oplyste Goldman Sachs ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News, at Gary Cohn i 2016 i alt modtog 20 millioner dollar i løn og bonus.

Det svarer til næsten 140 millioner danske kroner.

Som chef for det Nationale Økonomiske Råd bliver Cohn en af de højst lønnede medarbejdere i Det Hvide Hus. Men betalingen er peanuts i forhold til jobbet hos Goldman Sachs.

Under den forhenværende præsident, Barack Obama, modtog den daværende leder af det økonomiske råd 176.461 dollar i årsløn ifølge CNN.

Hvis Cohn får det samme beløb, udgør det under én procent af hans løn hos Goldman Sachs i 2016.

Det Nationale Økonomiske Råd koordinerer på tværs af ministerier og styrelser præsidentens økonomiske politik.

- Som min økonomiske toprådgiver skal Gary Cohn bruge sine evner som en særdeles dygtig forretningsmand til gavn for det amerikanske folk, sagde Trump i december.

Men Gary Cohn kan måske også bruge jobbet som et springbræt til en endnu højere stilling.

Robert Rubin, også tidligere Goldman Sachs-direktør, blev således forfremmet fra rådgiverjobbet til finansminister, da Bill Clinton var præsident.

Den 56-årige Gary Cohn indledte sin karriere hos Goldman Sachs i 1990.

Siden steg han i graderne, og på Wall Street havde Cohn ifølge Reuters længe været anset som den naturlige afløser for bankens administrerende direktør, Lloyd Blankfein, inden opkaldet fra Donald Trump.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.