Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps minister kalder russiske rygter afskyelige løgne

Jeff Sessions, der er justitsminister i USA, afviser noget kendskab til et hemmeligt samarbejde med Rusland.

Trumps minister kalder russiske rygter afskyelige løgne. / AFP PHOTO / NICHOLAS KAMM
Trumps minister kalder russiske rygter afskyelige løgne. / AFP PHOTO / NICHOLAS KAMM

USA's justitsminister, Jeff Sessions, afviser, at han skulle have deltaget i eller haft kendskab til et hemmeligt samarbejde med Rusland.

Han kalder beskyldninger om dette »forfærdende og afskyelige løgne«.

Det sker under en åben vidneforklaring tirsdag i Senatet. Her er efterretningskomitéen i gang med at undersøge mulige forbindelser mellem præsident Donald Trumps valgkampagne og russerne.

»Jeg har aldrig mødtes med eller haft samtaler med nogen russer eller andre udenlandske embedsfolk angående nogen form for indblanding i nogen kampagne eller noget valg i USA,« siger Jeff Sessions.

Han afviser blandt andet, at han skulle have haft et tredje møde med Ruslands ambassadør i USA. Det har amerikanske medier tidligere skrevet om.

Jeff Sessions har tidligere oplyst, at han har haft to møder med ambassadøren, Sergej Kisljak.

Sessions valgte i marts at erklære sig inhabil i undersøgelsen af forbindelserne mellem Rusland og Donald Trumps medarbejdere.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.