Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps klimaskeptiker erkender mennesker påvirker klima

Mennesker påvirker forandringer af klimaet - på en eller anden måde - erkender Trumps udpegede til EPA-chef.

Klimaskeptikeren, som Donald Trump har udpeget til at lede USA's miljøstyrelse (EPA), ser ud til at give sig på spørgsmålet om menneskeskabte forandringer af klodens klima.

- Forskningen fortæller os, at klimaet forandrer sig. Menneskelig aktivitet påvirker på en eller anden måde den forandring, sagde Scott Pruitt i en høring onsdag.

Pruitt er blevet kaldt klimafornægter.

Under høringen i Senatet sagde han desuden, at det er svært at måle omfanget af denne påvirkning.

For ham er det også et åbent spørgsmål, om mennesker er hovedårsagen til de forandringer, som forskere i årevis har påvist.

Modstandere påpeger, at Pruitt har brugt det meste af sin tid som Oklahomas justitsminister på at bekæmpe det agentur, han nu skal stå i spidsen for.

- Scott Pruitt har brugt de sidste mange år på med næb og klør at hjælpe forurenerne med at omgå vigtig miljøbeskyttelse, som vores nation har vedtaget, har demokraten Steno Hoyer i Repræsentanternes Hus sagt.

I sin officielle biografi beskriver Pruitt sig selv som "en ledende fortaler for at bekæmpe EPA's aktivistiske dagsorden".

Mange republikanere er vrede over, at EPA under præsident Barack Obama har indført en række begrænsninger for kulkraftværkers udledning.

Det er afgørelser, som Kongressen ikke har haft indflydelse på.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.