Trumps kandidat til højesteret udspørges om indvandring

Den konservative dommer Neil Gorsuch skal i høring redegøre for sine holdninger til abort og indvandring.

Den konservative dommer Neil Gorsuch skal i høring redegøre for sine holdninger til abort og indvandring. Reuters/Aaron Bernstein
Den konservative dommer Neil Gorsuch skal i høring redegøre for sine holdninger til abort og indvandring. Reuters/Aaron Bernstein

Den første høring af Neil Gorsuch, som USA's præsident, Donald Trump, har nomineret som ny højesteretsdommer, indledes i dag i Washington.

Høringen af den 49-årige Gorsuch finder sted i et senatsudvalg.

En af de ni pladser i højesteret har været ledig i over et år efter højesteretsdommeren Antonin Scalia døde, 79 år.

Scalia var blevet udnævnt til embedet under præsident Ronald Reagan i 1986. Hans efterfølger ventes at lægge sig tæt hans linje.

Gorsuch har allerede været ude med udtalelser imod Trump. Det skete, da Trump på Twitter angreb den amerikanske dommer, som afviste præsidentens første indrejseforbud.

Gorsuch har kaldt Trumps kommentarer demoraliserende.

Trumps kandidat skal godkendes af Senatet, hvor hans republikanske parti har flertallet. Siden Scalias død har det ideologiske styrkeforhold i højesteret været fire mod fire. De konservative vil med Gorsuch få overvægt.

Senatet blokerede for tidligere præsident Barack Obamas kandidat.

Senatorerne ventes under høringen at have særlig fokus på Gorsuchs holdninger til indvandring og abort. Høringen ventes at strække sig over flere dage.

Højesteretsdommerne udnævnes af præsidenten, men valget skal også godkendes af Senatet.

/ritzau/AFP

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.