Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps kampagne har rejst ti millioner dollar alene i år

Præsidenten er i fuld gang med at rejse penge til valget i 2020. Hidtil er der 28 millioner dollar i kassen.

Donald Trumps kampagne har brugt millioner af dollar i løbet af det seneste år på at betale advokatsalærer. Scanpix/Susan Walsh/arkiv
Donald Trumps kampagne har brugt millioner af dollar i løbet af det seneste år på at betale advokatsalærer. Scanpix/Susan Walsh/arkiv

USAs præsident Donald Trumps genvalgskampagne har hidtil indsamlet ti millioner dollar - eller godt 60 millioner kroner - i årets første kvartal.

I samme periode har kampagnen brugt 3,9 millioner dollar.

Dermed når kassebeholdningen op på i alt 28 millioner dollar, hvilket svarer til godt 169 millioner kroner.

I modsætning til andre præsidenter før ham er Donald Trump allerede begyndt at rejse midler til næste præsidentvalg i begyndelsen af sin første periode. Det giver ham også mulighed for at hjælpe Republikanerne ved det kommende midtvejsvalg i november.

Ud over at rejse penge til sin egen kampagne frem mod præsidentvalget i 2020 har Trump indsamlet midler til Den Republikanske Nationale Komité. Komitéen bruger pengene til at hjælpe kandidater til Kongressen.

Præsidentens genvalgskampagne sluttede 2017 med en beholdning på 22 millioner dollar - 133 millioner kroner.

I løbet af de første tre måneder af 2018 brugte Donald Trump omkring 834.000 dollar på juridiske udgifter. Det er et fald sammenlignet med de 1,1 millioner dollar, han brugte i hvert af de to foregående kvartaler. Det viser tal ifølge USA's valgkommission.

Trumps kampagne har brugt millioner af dollar i løbet af det seneste år på at betale advokatsalærer. Det gælder blandt andet udgifter forbundet med en undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Således brugte kampagnen over tre millioner dollar i 2017 på juridisk hjælp.

Donald Trump indgav allerede sit kandidatur til genvalg den dag, han tiltrådte præsidentposten. Det er et højst usædvanligt skridt for en siddende præsident.

Traditionelt har de siddende præsidenter ventet til efter deres andet år med at påbegynde deres genvalgskampagne.

Donald Trump stiller op til genvalg i november 2020.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.