Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps indrejseforbud ord for ord: Hvem rammes og hvad står der egentligt i dekretet?

Det amerikanske dekret, der suspenderer indrejse til USA for syv muslimske landes statsborgere, nævner ikke ordene muslim og islam. Men hvem rammes af det, og hvad står der i dekretet?

Her giver USAs præsident Donald Trump thumbs-up til journalister mens han venter på en telefonsamtale med Saudi-arabiens kong Salman . REUTERS/Jonathan Ernst TPX IMAGES OF THE DAY
Her giver USAs præsident Donald Trump thumbs-up til journalister mens han venter på en telefonsamtale med Saudi-arabiens kong Salman . REUTERS/Jonathan Ernst TPX IMAGES OF THE DAY

MELLEMØSTEN: Dekretet, som USAs præsident Donald Trump underskrev fredag eftermiddag, er foreløbigt og efterlader en række ubesvarede spørgsmål.

Kernen i det omdiskuterede dekret er, at det suspenderer det amerikanske flygtninge og migrations-program i mindst 120 dage, og indrejse til USA for statsborgere fra syv specifikke muslimske lande i mindst 90 dage. New York Times citerer Homeland Security for at sige, at borgere fra de syv lande, der er i besiddelse af Green Card også vil blive nægtet indrejse til USA.

De syv lande er Irak, Iran, Syrien, Yemen, Sudan, Libyen og Somalia. Alle syv lande blev oprindeligt føjet til en liste over lande af “særlig bekymring” af tidligere præsident Barack Obama. Det skete i 2015 og 2016 som led i amerikansk værn mod blandt andre IS-jihadister.
Nu går Trump et skridt videre med sit dekret, der blandt andet står skrevet på amerikanske ambassaders hjemmesider.

»Jeg proklamerer hermed, at indrejse for immigranter og ikke-immigranter til USA fra fremmede lande (Irak, Iran, Syrien, Yemen, Sudan, Libyen og Somalia), ville være til skade for USA, og jeg suspenderer hermed indrejse til USA, immigranter og ikke-immigranter, i 90 dage fra datoen for denne ordre«

Storbritannien har fået en aftale

I løbet af mandag sagde den britiske udenrigsminister Boris Johnson ifølge Daily Telegraph, at Storbritannien har indgået en aftale med USA om, at det amerikanske dekret kun omfatter briter, der er født i et af de syv nævnte muslimske lande og som forsøger at rejse til USA fra et af disse.
Men det modsiges på den amerikanske ambassade i Storbritanniens hjemmeside.

»Hvis du er statsborger, eller har dobbelt statsborgerskab i et af de (syv) lande, så lad venligst være med at lave en visumaftale eller betale for visum i øjeblikket,« står der på hjemmesiden.

Det fremgår ikke af dekretet om indrejseforbud gælder for europæiske, israelske eller andre landes statsborgere, der har statsborgerskab i et af de syv lande, eller er født i et af dem.
Samtidig beordrer dekretet, at USAs Homeland Security, udenrigsministerium og chef for National Intelligence, inden for 30 dage afleverer en rapport til præsidenten om de lande, der ikke leverer fornødne oplysninger om deres statsborgere til USAs visummyndigheder.

Ifølge dekretet vil disse lande få en frist på 60 dage til at levere de manglende oplysninger, og sker det ikke, kan landene ende på samme liste som de syv nævnte muslimske lande.

I alle de ovennævnte eksempler gælder dekretet ikke for udlændinge med diplomatvisum og særlige visa for NATO og FN.

Antimuslimsk

Donald Trumps dekret kritiseres for at være anti-muslimsk, fordi det suspenderer indrejse for syv muslimske landes statsborgere i mindst 90 dage. Muligvis længere, hvis dekretet bliver forlænget. Mens dekretet ikke skelner mellem disses landes forskellige religiøse grupper, åbner det op for fremtidig favorisering af religiøse mindretalsgrupper. I de syv landes tilfælde, er der tale om ikke-muslimske grupper.

I dekretet står der: »Ved genoptagelsen af USRAP (USAs Flygtningeprogram), er udenrigsministeren i samråd med ministeren for national sikkerhed, endvidere rettet mod at foretage ændringer i det omfang, loven tillader, og prioritere asylansøgninger fra personer på grundlag af religiøst baseret forfølgelse, forudsat at den enkeltes religion er en minoritetsreligion i den enkeltes hjemland.«

Dette punkt er et af ubesvarede spørgsmål i dekretet. For mens dekretet åbner op for særbehandling af blandt andet kristne grupper i de syv muslimske lande, slår dekretet ikke fast, at det også vil blive tilfældet.

Men uden at nævne ordene islam og muslimer, - og med reference til terrorangrebene den 11. september 2001 - fremlægger dekretet retningslinjer for, hvilke personer USA skal tage imod i fremtiden. Også her står det uklart, hvorvidt dekretet hentyder til muslimer i særdeleshed.

»For at beskytte amerikanere, skal USA sikre, at de, der får adgang til dette land ikke bærer fjendtlige holdninger til det og dets grundlæggende principper. USA kan ikke, og bør ikke, tage imod dem, der ikke støtter forfatningen, eller dem, der ville sætter voldelige ideologier højere end amerikansk ret. Derudover bør USA ikke tage imod dem, der deltager i snævertsynede og hadske handlinger (herunder »æres« drab, andre former for vold mod kvinder, eller forfølgelse af dem, der praktiserer religioner forskellige fra deres egen), eller dem, der vil undertrykke amerikanere af enhver race, køn eller seksuel orientering« står der i dekretet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.