Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps »deal« med Putin druknet i mudrede anklager

Forventninger om en politisk studehandel mellem USA og Rusland er blevet afløst af de små skridts diplomati. Den russiske præsident har mest at tabe.

Russiske sømænd i aktion.
Russiske sømænd i aktion.

Til leje: Solrig halvø i Sortehavet. Pris: Militær tilbagetrækning.

Sådan lyder den korte version af et angiveligt lækket arbejdspapir fra Trump-regeringen. Ifølge det opsigtsvækkende forslag kunne Rusland få lov at beholde overherredømmet på den ukrainske Krim-halvø, hvis landet til gengæld trækker sine styrker ud af det krigshærgede Østukraine. Men kun på én betingelse: Kreml skal i første omgang ikke eje Krim-halvøen, men leje den – inklusive de to millioner indbyggere – for en periode på 50 eller 100 år.

Den usædvanlige storpolitiske studehandel skal på den måde bane vej ud af den nuværende diplomatiske blindgyde og indvarsle et anti-terrorsamarbejde mellem Rusland og USA.

Lyder det fantasifuldt?

Ifølge den amerikanske avis The New York Times er det ikke desto mindre et af de forslag, som Trumps personlige advokat, Michael Cohen, afleverede i en forseglet kuvert til den nu fyrede sikkerhedsrådgiver Michael Flynn for godt to uger siden.

Planen er altså ikke udarbejdet af amerikanske diplomater, men af en række af Trumps forretningsforbindelser, herunder præsidentens mangeårige advokat. Det bekræfter Michael Cohen over for avisen.

Krim-forslaget giver mest af alt mindelser om nogle af de indviklede ejendomshandler, som Donald Trump gjorde til et speciale i sin tidligere karriere. Og blot eksistensen af den slags planer hos Trump-rådgivere får det til at løbe koldt ned ad ryggen på ukrainske politikere, der længe har frygtet at landet kan blive klemt som en lus mellem to negle i en eventuel tilnærmelse mellem USAs Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin.

»Vi handler ikke med vores egne territorier,« smældede Ukraines ambassadør i London, Natalia Galibarenko, til BBC.

Det er ikke første gang, forlydender om en såkaldt »grand bargain« mellem Trump og Putin dukker op til overfladen.

Ifølge russiske medier cirkulerer et andet kreativt forslag – der flugter med visse udtalelser fra Trump-chefstrateg Steve Bannon – om at Rusland til gengæld for fælles kamp mod terror og fælles front mod Iran og Kina skulle få fripas til at tromle de mindre nabolande, herunder Ukraine.
»Lejeaftale« er urealistisk

Problemet med de modige tankeeksperimenter er dog, at de smuldrer, så snart man ser dem efter i sømmene, mener Aleksandr Baunov fra tænketanken Carnegie i Moskva:

»Udfordringen er i bund og grund, at Rusland ikke har ret meget at tilbyde. Derfor er det jo heller ikke blevet til noget,« siger Aleksandr Baunov.
Det er udelukket, at Rusland vil ofre sin traditionelle alliance med Iran og utænkeligt, at Rusland vil ødelægge sit forhold til den gigantiske nabo Kina for at tækkes Trump, siger han.

Lige så urealistisk er en »lejeaftale« for Krim-halvøen.

»En stor deal er kun mulig, hvis man vælger direkte at pisse på Ukraine,« som en europæisk diplomat siger til Berlingske.
Lignende toner kommer fra de fleste uafhængige russiske udenrigskommentatorer. Objektivt set har Putin mere brug for en vidtrækkende aftale end Trump, men

Moskva tror ikke længere på den mulighed.

»Det er bemærkelsesværdigt, at Moskva ikke har været proaktiv i en forberedelse af en grand bargain. Man har ikke fremlagt forslag for hverken europæisk sikkerhed, Østukraine eller Syrien,« påpeger Vladimir Frolov i Moscow Times.

Tværtimod underskrev Putin i lørdags et dekret, der bringer Rusland et stort skridt nærmere en formel anerkendelse af de russisk-støttede oprøreres udbryderrepublikker i Østukraine. Fremover vil russiske myndigheder anerkende pas og andre dokumenter udstedt af oprørerne. Skridtet er endnu et tegn på, at den indledende Trump-optimisme i Moskva er afløst af en tilbagevenden til de »små skridts diplomati,« siger Thomas Graham, der nævnes som en kandidat til posten som USAs kommende ambassadør i Rusland.

Der er vakt »et vist håb« i Rusland

Men selv små skridt vil kræve, at Rusland indstiller sin chikane af amerikanske diplomater i Moskva og indstiller flyvninger med militærfly nær amerikanske krigsskibe, siger han til nyhedsbureauet TASS.

Indtil videre er det modsatte sket.

Set fra Moskva viser de talrige læk og beskyldninger om russiske kontakter i Washing­ton, at det er frugtesløst at forvente sig noget af Donald Trumps valgkampsløfter om en tilnærmelse til Moskva.

»Reelt handler beskyldningerne ikke længere om Rusland, men om et opgør, hvor forskellige fløje i Washington forsøger at holde en ustyrlig præsident inden for nogle rammer,« siger Aleksandr Baunov.

Det betyder dog ikke, at Trump ikke har vakt et vist håb i Rusland, der for første gang siden Den Kolde Krigs afslutning ser alvorlige sprækker i den vestlige alliance.
»Selv hvis Trump ikke gør noget på Ruslands-sporet, så er han en positiv figur set fra Moskva, fordi han har skabt uvejr i Washing­ton,« siger Aleksandr Baunov.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.