Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps arbejdsminister havde illegal hushjælp ansat

Donald Trumps kommende arbejdsminister er kommet i problemer efter afsløring om familiens illegale hushjælp.

Donald Trump og hans kommende arbejdsminister Andrew Puzder (tv.)
Donald Trump og hans kommende arbejdsminister Andrew Puzder (tv.)

Andrew Puzder, som præsident Donald Trump har valgt som sin arbejdsminister, kan få problemer med at blive godkendt af det amerikanske senat, efter netmediet Huffington Post har afsløret, at han har haft en illegal indvandrer ansat som hushjælp.

I en udtagelse mandag forsvarede Andrew Puzder sig og sagde, at ham og hans kone ikke vidste, at hushjælpen opholdt sig ulovligt i landet.

»Da jeg fandt ud af, at hun var illegal, afbrød vi straks hendes ansættelse og tilbød at hjælpe hende med at få opholdstilladelse,« siger Andrew Puzder.

Udnævnelsen af Puzder, der er direktør for restaurantfirmaet CKE Restaurants Inc., har tidligere skabt protester fra demokraterne i senatet, efter han åbent har kritiseret en overtidsregel indført under Barack Obama.

Andrew Puzder har også stillet sig kritisk over for at hæve minimumlønnen til 15 dollar i timen, der blandt andet bliver indført i staten New York i slutningen af 2018.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.