Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Trump vil stramme visumreglerne: »Lige nu bliver vores immigrationssystem misbrugt«

Trump vil stramme visumregler for udenlandske arbejdere, De Konservative står til jordskredssejr ved britisk valg, WHO jubler over sejr mod en række tropiske sygdomme og en bus styrter i kløft i Filippinerne. Få overblikket over nattens historier her.

Arkivfoto: Donald Trump vil stramme visumreglerne for udenlandske arbejde, så kun de mest kompetente kan komme til landet.
Arkivfoto: Donald Trump vil stramme visumreglerne for udenlandske arbejde, så kun de mest kompetente kan komme til landet.

Trump vil stramme visumregler for udenlandske arbejdere

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet en præsidentordre, som åbner for en stramning af de gældende visumregler for udenlandske arbejdere.

- Vi sender et stærkt signal om, at vi skal beskytte vores arbejdere, beskytte vores job og sætte USA først, sagde Donald Trump, kort inden han skrev under på ordren tirsdag.

Det er fortsat uvist, præcist hvad ordren indebærer. Men et af formålene er angiveligt at etablere et visumsystem, der i højere grad er baseret på ansøgernes meritter.

Således skal de såkaldte H-1B-visa i fremtiden fortrinsvis tildeles højt specialiserede arbejdere.

Donald Trump annoncerede den nye præsidentordre under et besøg på en værktøjsfabrik i Wisconsin.

Kritikere af H-1B-systemet siger, at de fleste visa bliver tildelt lavtuddannede arbejdere.

Det betyder, at udlændinge tager job fra amerikanerne, og at lønningerne presses, mener kritikerne.

- Lige nu bliver vores immigrationssystem misbrugt, og amerikanske arbejdere med alle baggrunde bliver erstattet af arbejdere fra andre lande, siger Donald Trump.

- Lige nu bliver H-1B-visa uddelt fuldstændig tilfældigt, og det er forkert. I stedet bør de kun gives til de mest kompetente og højest betalte ansøgere. Og de bør aldrig bruges til at erstatte amerikansk arbejdskraft, tilføjer præsidenten.

Donald Trump har i sine snart 100 dage i Det Hvide Hus benyttet sig flittigt af præsidentielle dekreter, men han mangler stadig at få vedtaget sit første stykke lovgivning.

Tidligere forsøg på at reformere både sundheds- og skattesystemet er begge blevet bremset i Kongressen.

/ritzau/Reuters

 

De Konservative står til jordskredssejr ved britisk valg

Arkivfoto: Premierminister og leder for De Konservative Theresa May (venstre) og leder for det største oppositionsparti Labour, Jeremy Corbyn (højre).
Arkivfoto: Premierminister og leder for De Konservative Theresa May (venstre) og leder for det største oppositionsparti Labour, Jeremy Corbyn (højre).

Den britiske premierminister, Theresa May, og hendes parti, De Konservative, står ifølge en meningsmåling i London-avisen The Times til et supervalg 8. juni.

Det skriver Reuters.

Regeringspartiet vil ifølge målingen fra YouGov få 382 mod nu 330 af de i alt 650 pladser i parlamentet.

Det største oppositionsparti, Labour, må nøjes med 179 sæder i underhuset ifølge målingen. Partiet har i øjeblikket 229 pladser.

Samme tendens nævnes i andre af de store britiske aviser. Valgekspert Michael Thrasher forudser ifølge The Guardian, at De Konservative vil få 395 kandidater valgt ind i parlamentet, mens Labour falder tilbage til 164 pladser.

Theresa May udskrev tirsdag overraskende valg til parlamentet. Hun begrundede blandt andet beslutningen med, at det nuværende parlament er splittet i spørgsmålet om, hvordan Storbritannien skal forlade EU.

Med sin beslutning om at udskrive valg vil premierministeren sikre befolkningens mandat til de kommende forhandlinger med EU, fastslog hun tirsdag foran Downing Street.

- Hver en stemme på De Konservative vil gøre mig stærkere, når jeg skal forhandle med EU, sagde Theresa May på pressemødet.

Onsdag fremsætter May lovforslag om et tidligt valg i parlamentet. Her skal mindst to tredjedele af medlemmerne bakke op.

Det ser dog ikke ud til at blive et problem at samle støtten.

Jeremy Corbyn, der er leder af oppositionspartiet Labour, bakkede tirsdag op om Mays beslutning.

Det samme gør et flertal af vælgerne. I en måling fra The Guardian/ICM siger 55 procent, at de bakker op om Mays beslutning, mens 15 procent er modstandere af et hurtigt valg.

Theresa May traf beslutningen om at udskrive valg efter grundige overvejelser i sidste uge, fortalte hun tirsdag i et interview med ITV.

- Før påske tilbragte jeg nogle få dage med vandreture i Wales med min mand. Jeg tænkte længe og hårdt og kom til den konklusion, at det her var måden at sikre stabilitet på, forklarede hun.

/ritzau/

 

New Zealand følger i venners fodspor og strammer visumregler

Det bliver sværere for faglært (skilled, red.) arbejdskraft at rykke til New Zealand.

Det oplyser den newzealandske regering onsdag. Den følger dermed i sporene på Australiens og USA's politikere, der tirsdag annoncerede lignende tiltag.

Immigrationsminister Michael Woodhouse siger, at han ønsker en "kiwier først-tilgang til indvandring". Kiwier er et andet ord for newzealændere.

Dermed bruger han præcis samme udtryk som USA's præsident, Donald Trump, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, der har sagt, at de vil sikre job for henholdsvis amerikanere og australiere før andre.

- Disse ændringer er lavet for at skabe den rette balance og tilskynde arbejdsgivere til at tage flere kiwier ind og investere i, at de kan efteruddanne sig, siger Michael Woodhouse i en pressemeddelelse.

Indvandring er et varmt emne i New Zealand, der afholder valg 23. september.

Ændringerne i New Zealands lovgivning vil træde i kraft senere i år. De vil indebære, at der kommer et krav om en minimumsindkomst. Det vil gøre det sværere for familiemedlemmer at rejse med visaholdere ind i landet.

Desuden vil reglerne indskrænke den tid, såkaldte sæsonarbejdere kan opholde sig i landet.

Den newzealandske økonomi har ellers nydt godt af, at det folkefattige land har fået tilgang udefra.

Landets vækst i bnp er blandt de stærkeste i den vestlige verden.

Men lave lønstigninger og stigende huspriser har fået oppositionen og centralbanken til at ønske ændringer i tilgangen til indvandring.

Sektorer som teknologi- og byggebranchen mangler arbejdskraft, og mange virksomheder i landet rekrutterer mange af deres medarbejdere fra udlandet.

New Zealand er på størrelse med Storbritannien og Japan, men der bor kun mellem fire og fem millioner mennesker i landet.

Hvis ændringerne bliver indført, betyder det, at arbejdsgivere skal give mindst 49.000 newzealandske dollar i løn, hvis en medarbejder skal til landet som "faglært" arbejdskraft.

Det svarer omtrent til 240.000 danske kroner.

Hvis man tjener mindst 73.000 dollar (cirka 360.000 kroner), vil man blive klassificeret som"højtuddannet" arbejdskraft, og man vil på den måde ikke være berørt af ændringerne.

/ritzau/Reuters

 

Trump vil undersøge konsekvenser af iransk atomaftale

Præsident Donald Trump vil nu have undersøgt, om det var en god idé at ophæve sanktionerne mod Iran i forbindelse med den atomaftale, der blev indgået i 2015.

Det har den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, informeret Kongressens medlemmer om tirsdag, skriver Reuters.

Revisionen skal ifølge udenrigsministeren slå fast, hvorvidt det var i USA's nationale sikkerhedsinteresser, at man fjernede sanktionerne.

- Præsident Donald J. Trump har bedt Det Nationale Sikkerhedsråd om at en tværgående undersøgelse af atomaftalen, der skal evaluere, om suspenderingen af sanktionerne relateret til aftalen er vitale for sikkerheden i USA, udtaler Rex Tillerson i en meddelelse.

Frem mod præsidentvalget i USA i november kritiserede Donald Trump flere gange atomaftale n med Iran.

Han har blandt andet kaldt aftalen for en "historisk dårlig aftale".

Atomaftalen mellem Iran og de fem stormagter i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland blev indgået i juli 2015.

Den sikrer, at der er international kontrol med atomprogrammet, sådan at Iran ikke udvikler atomvåben. Til gengæld skal sanktioner mod Iran lettes.

/ritzau/

 

Bus styrter i kløft i Filippinerne - 31 er omkommet

Dødstallet efter en busulykke i Filippinerne er onsdag blevet opjusteret til 31.

Ulykken fandt sted tirsdag, da bussen kørte af vejen og faldt 24 meter ned i en kløft i Nueva Ejica-provinsen.

Ud over de omkomne er 46 blevet kvæstet i ulykken, hvoraf de fire er i kritisk tilstand, oplyser politimyndighederne i provinsen.

- Dækket eksploderede, og det resulterede i, at bussen faldt ned i kløften. Det tyder på, at bussen var overfyldt, og at dækket ikke kunne holde under det store pres, siger Antonio Yarra, der er politichef i provinsen.

Han tilføjer, at der i alt var 77 passagerer om bord på bussen, hvilket er langt flere end de første meldinger. Tirsdag oplyste myndighederne i landet, at der var 45 passagerer på bussen.

Politichefen vil ikke spekulere i, hvem der bærer ansvaret for ulykken, da sagen stadig efterforskes.

Trafikulykker sker hyppigt i Filippinerne, hvor gamle og dårligt vedligeholdte busser ofte kører på dårligt belyste veje.

I februar mistede 13 studerende og en buschauffør livet på en ferietur, da deres bus kørte galt i et bjergområde.

/ritzau/AFP

 

WHO jubler over sejr mod en række tropiske sygdomme

Generalsekretær for verdenssundhedsorganisation, Margaret Chan (til venstre) og Bill Gates (til højre) taler til pressen efter et panel om forsømte tropiske sygdomme i Schweiz.  
Generalsekretær for verdenssundhedsorganisation, Margaret Chan (til venstre) og Bill Gates (til højre) taler til pressen efter et panel om forsømte tropiske sygdomme i Schweiz.  

Gennem de seneste ti år er der sket bemærkelsesværdige fremskridt i kampen mod en række tropiske sygdomme.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på sin hjemmeside.

- WHO har registreret rekordstore fremskridt i kampen for at udrydde ældgamle plager som sovesyge og elefantiasis, udtaler WHO's generalsekretær, Margaret Chan, i meddelelsen.

- Gennem de seneste ti år er millioner af mennesker blevet reddet fra nedsat funktionsevne og fattigdom takket være et af de mest effektive partnerskaber i det globale sundhedssystem, tilføjer hun.

I en ny rapport fra WHO konkluderes det, at succesen blandt andet skyldes stor politisk opbakning og store donationer af lægemidler. Samtidig har forbedrede levevilkår ført til langt bedre sygdomsbekæmpelse i de berørte lande.

I 2007 mødtes en gruppe globale initiativtagere for at danne fælles front i kampen mod tropiske sygdomme.

Siden har en række lokale og internationale organisationer arbejdet tæt sammen med myndighederne i de pågældende lande. På den måde har man sikret bedre medicin, forebyggelse og behandling af patienterne.

Det globale samarbejde betyder blandt andet, at en milliard mennesker blev behandlet for mindst én tropisk sygdom alene i 2015.

Antallet af mennesker med sovesyge er blevet reduceret fra 37.000 nye smittede i 1999 til 3000 i 2015.

En sygdom som guineaorm blev der kun registreret 25 tilfælde af i 2016. For bare 30 år siden var der millioner af nye tilfælde hvert år.

WHO nævner også, at kun 12 mennesker døde af sygdommen hundegalskab i 2015 i de amerikanske lande.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.