Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil spille med sine militære muskler efter fransk forbillede

Inspireret af en militærparade, Donald Trump sidste år overværede i Paris, ønsker han noget tilsvarende i USA.

Det Hvide Hus bekræfter, at Trump har sat forsvarsministeriet i gang med at undersøge muligheden for at arrangere en hyldest til det amerikanske militær med marcherende soldater og rullende kampvogne. (AP Photo/Evan Vucci)
Det Hvide Hus bekræfter, at Trump har sat forsvarsministeriet i gang med at undersøge muligheden for at arrangere en hyldest til det amerikanske militær med marcherende soldater og rullende kampvogne. (AP Photo/Evan Vucci)

Washington. USA's præsident, Donald Trump, vil have en militærparade i Washington i stil med den, som han i juli sidste år overværede i Frankrig på Bastilledagen.

Det oplyser en kilde fra det amerikanske militær til Washington Post.

Trump luftede idéen på et møde 18. januar i Pentagon, hvor forsvarsminister Jim Mattis også var til stede.

- Marchordren var: Jeg ønsker en parade som den i Frankrig, citerer kilden Trump for at have sagt.

Det amerikanske præsidentpar overværede sammen med Frankrigs præsidentpar den store militærparade, som hvert år finder sted 14. juli i Paris.

Og Trump har sagt, skriver Washington Post, at han var imponeret over synet.

Amerikanske soldater marcherede side om side med franske soldater for at markere 100-året for USA's deltagelse i Første Verdenskrig. Kampvogne og kampfly fra begge lande var også en del af festlighederne.

Det Hvide Hus bekræfter, at Trump har sat forsvarsministeriet i gang med at undersøge muligheden for at arrangere en hyldest til det amerikanske militær med marcherende soldater og rullende kampvogne.

Paraden skal give amerikanerne mulighed for at vise opbakning til militæret, oplyser pressetalskvinde i Det Hvide Hus Sarah Huckabee Sanders ifølge nyhedsbureauet AP.

Pentagon er gået i gang med at kigge på forskellige muligheder for at efterkomme ønsket fra Det Hvide Hus.

Medlemmer af USA's væbnede styrker deltager normalt i parader på nationaldagen 4. juli og andre mærkedage for at markere anerkendelse og mindes militære veteraner.

Men militært isenkram som eksempelvis kampvogne, fly eller våben bliver ikke rullet frem.

Der er ingen oplysninger om, hvornår paraden skal finde sted. Men sandsynligvis på USA's uafhængighedsdag.

- På grund af det, jeg overværede, vil vi måske lave noget tilsvarende 4. juli i Washington på Pennsylvania Avenue, sagde Trump sidste efterår ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, blev i slutningen af januar officielt inviteret på statsbesøg i Det Hvide Hus af Trump.

Det er endnu uvist, hvornår mødet finder sted.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.