Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil rette op på skævhed i USA's handel med Japan

Under den japanske premierministers besøg i USA er landene blevet enige om at intensivere samhandlen.

USA og Japan vil påbegynde samtaler om nye handelsaftaler mellem de to lande. Reuters/Kevin Lamarque
USA og Japan vil påbegynde samtaler om nye handelsaftaler mellem de to lande. Reuters/Kevin Lamarque

Palm Beach. USA og Japan vil påbegynde samtaler om nye handelsaftaler mellem de to lande.

Det er præsident Donald Trump og Japans premierminister, Shinzo Abe, blevet enige om under Abes besøg i USA tirsdag og onsdag.

- Til gavn for både Japan og USA vil vi øge handlen og investeringerne mellem de to lande. Præsident Trump og jeg er blevet enige om at indlede samtaler om frie, fair og gensidige handelsaftaler, siger Shinzo Abe.

Japan er blandt de lande, som har et stort overskud på handlen med USA. I 2017 importerede USA japanske varer for 137 milliarder dollar, mens den amerikanske eksport beløb sig til 68 milliarder dollar.

Og et underskud i den størrelsesorden - sidste år var det på 69 milliarder dollar - er for stort, mener Trump. Løsningen er ifølge den amerikanske præsident at indgå bilaterale aftaler med Japan.

Shinzo Abe derimod er fortaler for aftaler, der omfatter flere lande.

- Fra USA's side er man interesseret i en bilateral aftale. Vores lands holdning er, at TPP er det bedste for begge vores lande, siger Abe med henvisning til Trans-Pacific Partnership.

Som en af sine første handlinger i Det Hvide Hus droppede Donald Trump TTP med den begrundelse, at aftalen ikke var god for USA.

- Jeg ønsker ikke at gå tilbage til TPP, men hvis de tilbyder os en aftale, som jeg ikke kan afvise på vegne af USA, så vil jeg gøre det, siger Trump og understreger, at han foretrækker soloaftaler med enkeltlande.

- Jeg tror, at det er bedre for vores land og for vores arbejdere. Jeg vil langt hellere foretrække en bilateral aftale. En aftale direkte med Japan, siger han.

I marts indførte Trump en told på 25 procent på importeret stål og ti procent på aluminiumsprodukter. De nye tariffer har været gældende i omkring tre uger.

Og ifølge Trump har det fået mange lande, som har overskud på handlen med USA, bragt til forhandlingsbordet.

Trump siger, at hvis det lykkes USA og Japan at blive enige om en handelsaftale, så vil han muligvis undtage japansk produceret stål og aluminium fra straftolden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.