Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil mødes med Putin og bremse stormagters våbenkapløb

I en ikke så fjern fremtid skal Donald Trump og Vladimir Putin mødes, bekræfter USA's præsident.

Vladimir Putin og Donald Trump skal mødes i en ikke så fjern fremtid, har de ifølge Trump aftalt tirsdag. Scanpix/Yuri Kadobnov
Vladimir Putin og Donald Trump skal mødes i en ikke så fjern fremtid, har de ifølge Trump aftalt tirsdag. Scanpix/Yuri Kadobnov

Donald Trump har ifølge Kreml ringet og ønsket Vladimir Putin tillykke med sejren i det russiske præsidentvalg i weekenden.

Trump fortæller om telefonsamtalen, at de to har aftalt at mødes "i en ikke så fjern fremtid".

Her skal de ifølge den amerikanske præsident blandt andet tale om, hvordan man kan undgå et våbenkapløb, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump og Putin drøftede også konflikten i Ukraine og spændingerne omkring Nordkorea, hvor Trump efter en længere diplomatisk krise har lavet en aftale om et møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Rusland udtrykte efter Trumps valgsejr for et par år siden håb om, at de kunne få et tættere samarbejde med USA under Trump, mens de kritiserede samarbejdet med forgængeren Barack Obama.

Men det blev tilsyneladende ikke bedre, da Trump tog over - snarere tværtimod.

Under Trumps ledelse har der i USA været fokus på, om præsidenten og hans hold har haft hemmelige forbindelser med russerne i forbindelse med valget.

Efterretningstjenesten har allerede slået fast, at Rusland blandede sig i præsidentvalget.

Ved søndagens præsidentvalg i Rusland fik Putin cirka tre af fire stemmer, og han kan sidde frem til 2024.

Putin kan dermed tage fat på sin anden valgperiode - i denne omgang.

Han har tidligere været præsident i to sammenhængende perioder fra 2000 til 2008, hvorefter han var premierminister i en periode på fire år.

Ifølge den russiske forfatning kan en præsident kun sidde to perioder i træk.

Putin afviste efter valgsejren søndag at svare direkte på spørgsmål om, hvad der skal ske efter 2024.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.