Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil lade soldater blive i Syrien i kort tid

Trump er uenige med rådgivere om USA's rolle i Syrien og vil have amerikanske soldater trukket hjem snart.

Trump's direktør for USA's efterretningstjenester, Dan Coats, siger, at USA har nået en frem til en beslutning om, at lade amerikanske soldater blive i Syrien - men kun i kort tid. Scanpix/Win Mcnamee
Trump's direktør for USA's efterretningstjenester, Dan Coats, siger, at USA har nået en frem til en beslutning om, at lade amerikanske soldater blive i Syrien - men kun i kort tid. Scanpix/Win Mcnamee

Præsident Donald Trump er gået med til, at amerikanske soldater kan blive i Syrien i kort tid, siger kilder i Det Hvide Hus i forbindelse med et møde onsdag i USA's Nationale Sikkerhedsråd.

Trump understreger imidlertid, at han ikke ønsker at binde amerikanske styrker i Syrien for længere tid, selv om topembedsmænd og militære rådgivere siger, at det er nødvendigt med et langsigtet amerikansk engagement.

Trump's direktør for USA's efterretningstjenester, Dan Coats, siger, at der relativt hurtigt vil blive udsendt en erklæring om andre beslutninger, der er truffet vedrørende Syrien.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, siger i en erklæring, som blev udsendt samtidig med mødet i det amerikanske sikkerhedsråd, at han og Trump "er enige om, at intet skal stå i vejen for målsætningen om at forhindre Islamisk Stat i at genopstå i Syrien".

Den amerikanske tv-station CNN rapporterede tirsdag, at USA overvejer at sende yderligere soldater til det nordlige Syrien, men fra Det Hvide Hus kom der samtidig modsatte meldinger.

Embedsmænd i forsvarsministeriet og i Trump-administrationen oplyste ifølge CNN, at planer om sende yderligere soldater til Syrien har været diskuteret i adskillige dage, og at det var under overvejelser, før præsident Trump skærtorsdag sagde, at "USA meget snart vil forlade Syrien".

Præsidentens udtalelser kom ifølge CNN bag på mange i forsvarsministeriet.

»USA's engagement er meget dyrt, og det gavner andre lande mest«, sagde Trump tirsdag og tilføjede:

»Den primære grund for USA's tilstedeværelse er nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Denne opgave er næsten afsluttet.«

Den amerikanske præsident klagede over, at USA igennem årene har brugt 42.500 milliarder kroner i Mellemøsten.

»Vi har intet fået for pengene - andet end død og ødelæggelse«, sagde han.

Under onsdagens drøftelser i sikkerhedsråd blev der talt om et amerikansk bidrag på over 200 millioner dollar (cirka 1,2 milliard kroner) til stabiliseringen af Syrien.

Trump har i de seneste uger bedt Saudi-Arabien om at bidrage med fire milliarder dollar (omkring 24,2 milliarder kroner) til genopbygningen af Syrien ifølge amerikanske embedsmænd som led i bestræbelser på at få andre landes støtte til en ny udvikling i regionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.