Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil have NFL-holdejer som ambassadør i Storbritannien

Woody Johnson ejer New York Jets og skal også være ambassadør i Storbritannien, hvis det står til præsidenten.

Oprindeligt støttede Woody Johnson (billedet) Jeb Bush, men senere er Johnson blevet en aktiv og entusiastisk tilhænger af Donald Trump. Reuters/Andrew Kelly/arkiv
Oprindeligt støttede Woody Johnson (billedet) Jeb Bush, men senere er Johnson blevet en aktiv og entusiastisk tilhænger af Donald Trump. Reuters/Andrew Kelly/arkiv

USA's præsident, Donald Trump, vil nominere New York Jets-ejer og en af sine venner Woody Johnson til posten som amerikansk ambassadør i Storbritannien.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Milliardæren og ejeren af det amerikanske fodboldhold, der spiller i den professionelle liga, NFL, skal dog først godkendes af Senatet.

70-årige Woody Johnsons nominering er ventet. Under en frokost i januar henviste Donald Trump til klubejeren som »ambassadør« og sagde, at Johnson var »på vej til St. James's«.

I Storbritannien er den formelle titel på den amerikanske ambassadør i landet »USA's ambassadør til Domstolen til St. James's«.

The New York Times beskriver ambassadørposten i Storbritannien som en post, der altid gives til en velhavende sponsor, som bruger ambassadørboligen til at blive en del af Londons eksklusive selskab på den sociale scene.

Ambassadørjobbet under præsident Donald Trump bliver dog usædvanligt udfordrende, efter premierminister Theresa May skal forhandle briternes exit fra EU på plads.

Samtidig skal USA og Storbritannien forsøge at nå til enighed om en handelsaftale.

Donald Trump støtter Storbritanniens farvel til EU, men han har også gjort det klart, at handelsaftaler, der ofte tager årevis at forhandle på plads, skal favorisere USA.

Woody Johnson, der er oldebarn til stifteren af det multinationale medicinalkonglomerat Johnson & Johnson, har længe balanceret mellem sine to passioner: Amerikansk fodbold og politik.

Han var ifølge The New York Times et fremtrædende medlem af den republikanske præsidentkandidat Mitt Romneys fundraising-kampagne i 2012.

Den gang udtalte Johnson, at han hellere ville have, at Mitt Romney vandt præsidentposten, end at New York Jets vandt fodboldsæsonen. Ingen af delene skete.

Oprindeligt støttede Woody Johnson Jeb Bush, som forsøgte at blive opstillet som republikansk kandidat ved præsidentvalget sidste år. Senere er Johnson dog blevet en aktiv og entusiastisk tilhænger af Donald Trump.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.