Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil forøge olie- og gasboringer i verdenshave

Omstridte olieboringer indgår i Trump-administrationens plan om at skabe amerikansk dominans på energiområdet.

Præsident Donald Trumps administration har taget skridt til en kraftig forøgelse af olie- og gasboringer i havet (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2017)
Præsident Donald Trumps administration har taget skridt til en kraftig forøgelse af olie- og gasboringer i havet (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2017)

Washington. Præsident Donald Trumps administration har taget skridt til en kraftig forøgelse af olie- og gasboringer i havet. Det er blandt andet i Arktis, i Atlanterhavet og i Stillehavet og sker for første gang i årtier.

Bestræbelserne på at få øget olie- og gasproduktionen bliver stærkt kritiseret af miljøgrupper. Også mange embedsmænd og visse erhvervsgrupper frygter olieudslip og tilbageslag for turismen ved kysterne.

Indenrigsminister Ryan Zinke siger, at det foreløbige udkast til programmet for gas og olieboringer i den ydre kontinentalsokkel vil gøre over 90 procent af det pågældende areal klar til leasing.

Der indbefatter områder, som Obama-administrationen helt udelukkede for fremtidige olie- og gasboringer.

- Vi ønsker at gøre vort lands offshore energiindustri stor frem for langsomt at overgive os til udenlandske kyster, siger Zinke i en erklæring.

Heri gør han det klart, at initiativerne er en del af Trump-administrationens plan om at skabe amerikansk dominans på energiområdet.

Indenrigsministeriet har identificeret 47 potentielle områder til leasingaftaler. Der blev kun fundet 11, da præsidenten hed Barack Obama.

- Det er det største antal af lease-salg i USA's historie, som er blevet udbudt i en føderal femårsplan, hedder det.

Få uger før han forlod Det Hvide Hus, forbød Obama nye olie- og gasboringer i de amerikanske dele af Atlanterhavet og Stillehavet.

Det skete for at beskytte et farvand på 46,5 millioner hektar ud for Alaska samt 1,5 millioner hektar fra New England til Chesapeake Bay.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.