Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil forhandle handelsaftaler og skrotte de gamle

Trump deler interesse med Barack Obama. NAFTA-aftalerne skal genforhandles og stillehavs-aftalen skal skrottes.

  
  

WASHINGTON: USA's præsident Donald Trump spilder ikke tiden. I dag annullerede han den såkaldte stillehavs-aftale mellem 12 nationer. Og i går meddelte han, at USA, Canada og Mexico snarest muligt skal begynde forhandlinger om en ny handelsaftale, der skal afløse den 23-årige såkaldte NAFTA-aftale mellem de tre lande – en aftale som Trump under hele sin valgkamp lovede at skrotte for at få en aftale, der gavnede USA.

Stillehavs-aftalen havde dog ikke store chancer for alligevel at slippe igennem Kongressen, men præsidentens annullering af den er et stærkt signal om, at Trump vil have handelsaftalerne erstattet af noget andet.

Trump har gentagne gange lagt ansvaret for tabet af arbejdspladser på NAFTA-aftalen, der blev forhandlet igennem med den daværende præsident Bill Clinton pudsigt nok også med den sideforhandling, der hed, at der skulle bygges en mur til Mexico for at få republikanerne i Kongessen til at stemme for aftalen.

Muren blev også delvis bygget, og man kan stadig se, at grænsen til Mexico visse steder er mere solid end andre. Hvis Trumps mur skal gennemføres, så er der en strækning på mindst 1000 kilometer ud af den godt 3000 kilometer lange grænse, der i dag har en eller anden forstærkning. Udbygningen er fortsat under Obama, så Trump har en del af bygge videre på.

Med hensyn til NAFTA-forhandlingerne, så indleder Trump sit præsidentskab med de samme ambitioner som Barack Obama gjorde i 2009. Obama var som kandidat også stærkt utilfreds med handelsaftalen. Obama gik bare en anden vej. I stedet for at genforhandle NAFTA-aftalen lavede han en anden handelsaftale mellem12 nationer rundt om Stillehavet, som blandt andet betød, at der ville komme strengere arbejdsregler og større miljøregler i samhandlen mellem de 12 lande. Denne aftale blev færdigforhandlet, inden Obama forlod Det Hvide Hus, men blev aldrig godkendt af Kongressen. Og derfor anses den for at være død.

De nye forhandlinger handler udelukkende om NAFTA-aftalerne. Ifølge Donald Trump arbejdes der for at etableret et topmøde mellem Mexico, USA og Canada for at skyde forhandlingerne i gang. I de forhandlinger vil spørgsmål om grænsesikkerhed og immigration også komme op.

Men forhandlingerne vil komme til at vare i måneder, hvis ikke i år, for aftalerne er komplicerede og skal – når der er enighed om dem – igennem tre landes parlamenter.
Republikanerne i Kongressen, som går ind for frihandelsaftaler, har været skeptiske over for Trumps erklæringer om, at han vil skrotte frihandelsaftaler og sætte straftold på virksomheder, som bygger fabrikker i f.eks. Mexico. Republikanerne frygter, at nye forhandlinger – hvis de bryder sammen – kan være startskuddet til handelskrige, der vil skade det spæde økonomiske opsving, der har været i gang under Obama.

Trumps talsfolk siger, at han formentlig vil mødes med Mexicos præsident Enrique Peña Nieto allerede i denne måned og også med Canada. Men diplomatiske kilder har tidligere sagt til Berlingske, det kan være sandsynligt, at de første møder udelukkende bliver mellem Trump og den mexicanske præsident, da den berømte mur, som Mexico ifølge Trump skal betale for, også skal forhandles igennem ved samme lejlighed, og der skal diskuteres immigration og problemer med smuglerier langs med grænsen.

Udgangspunktet for Trump er, at aftalerne skal gavne USA. Det vil nok være naturligt, at de to andre lande har lignende ambitioner. Derfor kan forhandlingerne også blive langvarige. Nogle af de andre forhandlinger har varet i fem år blandt andet forhandlingerne med EU, som også nu ligger død.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.