Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Trump vil blokere for store handelsaftaler

Nu står det glasklart: USAs præsident, Donald Trump, vil sætte en stopper for store, internationale handelsaftaler og vil fremover indgå mindre bilaterale aftaler med lande baseret på det, som han kalder for en »fair handel«. Trumps America First-strategi blev skåret ud i pap for deltagerne på det asiatiske økonomiske topmøde i Vietnam. Præsidenten sagde, at USA i alt for mange år er blevet udnyttet handelsmæssigt af andre lande, som har levet af »at stjæle intellektuelle rettigheder fra USA, og har manipuleret med valuta for at få handelsmæssige fordele samt har en statsstøttet produktion for at kunne dumpe markedsprisen, så amerikanske virksomheder ikke længere er konkurrencedygtige.«

Det er slut nu, sagde Trump. Han erklærede, at USA under ingen omstændigheder vil underskrive handelsaftaler, som ikke giver USA en mulighed for at konkurrere på »lige vilkår«.

Den meget kategoriske tone i Trumps tale til det såkaldte APEC-møde er nok skarpere end forventet, selv om Trump forlængst har sat alvor bag sin America First strategi ved at skrotte den store stillehavsaftale, som hans forgænger, Barack Obama, forhandlede igennem. Også ved andre økonomiske topmøder som G-7- og G-20-møderne har Trump stået fast på, at tiden med handelsmæssige bunkebryllupper er overstået, og at USA vil genvurdere alle handelsaftaler og få dem genforhandlet, så USA sikrer arbejdspladserne.

Men det bliver ikke nogen let opgave. For Trump har placeret USA i et spor, som økonomer ikke er enige om vil lykkes. USA er dybt afhængig af international handel, og mange økonomer – også i republikanske tænketanke – har advaret mod et USA, som handelsmæssigt kan blive temmeligt isoleret, hvis Trumps planer bliver konkretiseret. Republikanerne har været det parti i USA, der især går ind for frihandel, og denne tone blev også på APEC-mødet slået an af Kinas præsident, Xi Jinping, som lovede, at Kina fortsat vil sætte sig i spidsen for en globaliseret handel, der ifølge ham ikke bare kan rulles tilbage.

Men Trumps meget klare udmelding skaber usikkerhed på det store økonomiske topmøde, hvor deltagerne er involveret i næsten halvdelen af den samlede internationale handel – med deltagelse af økonomiske supermagter som Kina og Japan. Denne amerikanske udmelding kan få økonomisk usikkerhed til at brede sig på et tidspunkt, hvor verden synes at være på vej ind i en vækstperiode – også i USA, hvor væksten går frem med næsten tre procent, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste i mange år.

Trumps tale blev af iagttagere betegnet som et forventet meget defensivt budskab og med et stærkt amerikansk angreb mod verdenshandelsorganisationen, WTO. Men det gav endnu engang den kinesiske præsident en mulighed for at forsikre de øvrige asiatiske lande om, at Trumps intentioner kun vil forstærke Kinas ønske om mere global handel. Risikoen for USA er helt klart, at supermagten kan blive isoleret i det spil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.