Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump vil arbejde for at genoprette freden i Østukraine

Donald Trump forsikrer Ukraines præsident om, at han vil hjælpe med at genskabe freden i omstridte regioner.

Washington D.C.. USA's præsident, Donald Trump, vil samarbejde med Ukraine, Rusland og andre involverede parter om at få genoprettet fred i det uroplagede østlige Ukraine.

Det sagde Trump lørdag i en telefonsamtale med Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

- Vi vil arbejde sammen med Ukraine, Rusland og alle andre, der er involveret, om at hjælpe med at genoprette freden langs grænsen, udtaler Trump i en erklæring fra Det Hvide Hus lørdag.

Kampe mellem prorussiske separatister og ukrainske styrker er blusset op den seneste uge i det østlige Ukraine, der grænser op til Rusland.

For en uge siden talte Trump i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De to præsidenter drøftede ifølge Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ikke de aktuelle sanktioner mod Rusland, der blev indført efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i marts 2014.

Kampene i Ukraine foregår i øjeblikket i de omstridte grænseregioner Luhansk og Donetsk.

Og ifølge den amerikanske senator John McCain kan samtalen mellem Putin og Trump have medvirket til konfliktens opblussen.

I et brev til præsident Trump kalder McCain angrebene på ukrainske regeringsstyrker for den første af mange test, som "Rusland og dets stedfortrædere", altså de prorussiske oprørere, vil udsætte Trump for.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.