Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump ventes at sløjfe Obamas toiletlov for transkønnede

Udkast fra Det Hvide Hus gør op med regel om, at transkønnede må vælge det toilet, de føler sig tilpas med.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er tilsyneladende på vej til at ændre en regel, der sikrer transkønnede elever på USA's skoler ret til at bruge de toiletter, de ønsker.

Det fremgår af et udkast til nye retningslinjer, som nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af.

De nye retningslinjer er et opgør med regler, som blev indført under den demokratiske præsident Barack Obama.

Han gav skoler landet over besked på at lade transkønnede benytte de toiletter, der matcher det køn, de identificerer sig med - ikke det køn, de er født med.

Reglerne blev lavet for at sikre, at skolerne »er fri for diskrimination, chikane og vold«, sagde den daværende undervisningsminister, John King Jr.

Trump ventes at ændre Obamas regler om brug af skoletoiletter, der var en sejr for transkønnedes kamp for rettigheder. Scanpix/Sara D. Davis
Trump ventes at ændre Obamas regler om brug af skoletoiletter, der var en sejr for transkønnedes kamp for rettigheder. Scanpix/Sara D. Davis

En stor del af USAs konservative politikere er imod Obamas regler. De mener, at staten blander sig unødigt i delstaternes anliggender. De mistænker også, at drenge vil udnytte det til at belure piger.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer, siger, at han forventer, at de nye retningslinjer præsenteres senere onsdag.

Sagen kan udløse nye protester mod Trump og hans politik, skriver Reuters.

Sidste år var der protester i delstaten North Carolina, som var den første delstat i USA, der tvang transpersoner til at vælge toilet efter deres biologiske køn.

Sagen fik blandt andet musikere som Bruce Springsteen og Bryan Adams til at aflyse koncerter i delstaten.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.