Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump varsler sit første pressemøde siden valgsejr

USA's kommende præsident holder 11. januar sit første pressemøde, siden han i november vandt præsidentvalget.

Den kommende amerikanske præsident har nu annonceret sit første officielle pressemøde. Det sker kort før han indtræder som præsident. Scanpix/Don Emmert
Den kommende amerikanske præsident har nu annonceret sit første officielle pressemøde. Det sker kort før han indtræder som præsident. Scanpix/Don Emmert

USAs kommende præsident, Donald Trump, er nu klar til at holde sit første deciderede pressemøde, efter at han i november vandt præsidentvalget over Demokraternes Hillary Clinton.

- Jeg vil holde et generelt pressemøde 11. januar i N.Y.C. Tak, skriver Republikaneren på Twitter tirsdag aften.

Donald Trump har ifølge AFP ikke holdt et sådant pressemøde siden juli. Tidligere lød meldingen, at han ville gøre det 15. december.

Her ville han blandt andet redegøre for, hvordan han ville forhindre interessekonflikter mellem hans forretningsimperium og opholdet i Det Hvide Hus.

Pressemødet blev siden udsat på ubestemt tid.

Donald Trump har med sit sene pressemøde brudt med traditionen for tidligere nyvalgte præsidenter.

Sædvanligvis har nyvalgte præsidenter holdt pressemøder i overgangsfasen for blandt andet at oplyse om ministervalg og den nye administrations planer for fremtiden.

Donald Trump har efter valget holdt sig til sporadiske interview, taler for tilhængere og ikke mindst Twitter.

I december annoncerede han således blandt andet, at den japanske telegigant Softbank har valgt at investere i 50.000 nye job i USA.

Annonceringen skete fra lobbyen i rigmandens hovedkvarter på Manhattan i New York, Trump Tower.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.