Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump-tweet mødes med ny skarp reaktion fra britisk leder

Trump handler »forkert«, når han bruger tweet fra højradikal gruppe, og vi siger det klart, siger Theresa May.

Trump handler »forkert«, når han bruger tweet fra højradikal gruppe, og vi siger det klart, siger Theresa May.
Trump handler »forkert«, når han bruger tweet fra højradikal gruppe, og vi siger det klart, siger Theresa May.

London. Der er optræk til en diplomatisk krise mellem Storbritannien og USA, efter præsident Donald Trump har tweetet videoer fra en rabiat britisk organisation.

Premierminister Theresa May kritiserer for anden dag i træk, at den amerikanske præsident, Donald Trump, tweeter indhold fra den højreradikale gruppe Britain First.

Samtidig siger kilder, at den britiske ambassadør i USA har kontaktet Det Hvide Hus. Her skal han have udtrykt sin bekymring over de tre videoer, som Trump delte på Twitter onsdag.

I det britiske parlament lyder der krav om, at Trumps planlagte besøg i Storbritannien aflyses.

»Den kendsgerning, at vi arbejder sammen, betyder ikke, at vi er bange for at sige, når vi mener, at USA gør det forkert, og så gør vi det meget klart over for dem,« siger May under et besøg i Jordan.

»Og jeg gør det meget klart, at et retweet fra Britain First er den forkerte ting at gøre,« siger hun.

Den britiske ambassadør i Washington, Kim Darrroch, har allerede formelt over for Det Hvide Hus taget afstand fra Trumps tweet, siger kilder til britiske medier.

Britain First, der fordømmes af alle partier i det britiske parlament, beskrives af kritikere som en fascistisk organisation, der drives af tidligere dømte kriminelle.

I det britiske parlament lyder der torsdag fordømmelse af Trump fra både regeringspartiet De Konservative og oppositionen.

Flere medlemmer har opfordret til, at May aflyser Trumps planlagte statsbesøg i Storbritannien.

Trump retweetede onsdag tre videoer fra næstformanden i Britain First, Jayda Fransen.

En af optagelserne hævder blandt andet at vise en "muslimsk migrant", som med spark og slag angriber en "hollandsk dreng med krykker".

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.