Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump truer med at aflyse møde med Mexico i strid om mur

Hvis Mexico ikke vil betale for grænsemuren, er det bedre at aflyse næste uges møde, mener Trump.

Donald Trump er ved at underskrive en bekendtgørelse, der skal starte byggeriet af den omdiskuterede mur mod Mexico.
Donald Trump er ved at underskrive en bekendtgørelse, der skal starte byggeriet af den omdiskuterede mur mod Mexico.

Hvis Mexico afviser at betale for den mur, som USA's præsident, Donald Trump, vil opføre langs med grænsen mellem de to lande, bliver et planlagt møde mellem de to landes præsidenter muligvis aflyst.

- Hvis Mexico ikke er villig til at betale for den hårdt tiltrængte mur, vil det være bedre at aflyse det kommende møde, skriver Trump på Twitter.

- USA har et handelsunderskud på 60 milliarder dollar med Mexico. Det har været en ensidig aftale fra Naftas start med et stort antal job og virksomheder, der er gået tabt, tilføjer Trump.

For få dage siden sagde den nye præsident, at han vil genforhandle Nafta-handelsaftalen mellem Mexico, USA og Canada.

Trumps mexicanske kollega, Enrique Peña Nieto, skal efter planen besøge den nye amerikanske præsident i Det Hvide Hus på tirsdag.

Peña Nieto har flere gange afvist, at Mexico vil betale, hvad det koster at bygge muren.

Onsdag underskrev Trump et dekret, der sætter hans formentlig mest omstridte valgløfte i gang. Står til den amerikanske præsident, vil de første byggesten til den fysiske grænsebarriere blive lagt inden for få måneder.

Det fik onsdag aften lokal tid præsident Peña Nieto til at gå på tv og kræve, at Trump udviser respekt for Mexico.

- Jeg beklager og fordømmer USA's beslutning om at fortsætte byggeriet af en mur, som i årevis har splittet os i stedet for at samle os, sagde den mexicanske præsident.

- Jeg har sagt det igen og igen: Mexico vil ikke betale for nogen mur, fastslog han.

Opførelsen af en mur er en del af Trumps større plan om at dæmme op for ulovlig indvandring til USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.