Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump tror på fælles erklæring fra topmøde trods stor uenighed

Den amerikanske præsident forventer, at deltagerne på G7-mødet i Canada bliver enige om fælles erklæring.

Trump sammen med Storbritanniens premierminister, Theresa May, og Tysklands kansler, Angela Merkel, ved begyndelsen af G7-mødet i Canada.
Trump sammen med Storbritanniens premierminister, Theresa May, og Tysklands kansler, Angela Merkel, ved begyndelsen af G7-mødet i Canada.

Trods uenighed på især handelsområdet forventer USAs præsident, Donald Trump, at G7-landene på deres todages møde i Canada vil nå frem til en fælles sluterklæring.

Det siger Trump efter fredagens samtaler.

»Vi har gjort stor fremgang i dag. Vi må se, hvordan det hele forløber,« siger Trump på et pressemøde uden at komme nærmere ind på indholdet i diskussionerne.

Uenighed om international handel, klimapolitik og atomaftalen med Iran har skabt tvivl om, hvorvidt G7-landene i fællesskab kan få formuleret en sluterklæring.

Medlemmerne af G7 er Canada, Frankrig, USA, Storbritannien, Tyskland, Japan og Italien.

Senest har Trump bragt sig i skudlinjen ved at indføre en straftold på stål og aluminium, som USA importerer fra EU, Canada og Mexico.

Både Canadas premierminister, Justin Trudeau, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har kritiseret tiltaget.

Trump svarede torsdag igen på Twitter.

»Fortæl venligst premierminister Trudeau og præsident Macron, at de pålægger USA massive toldsatser og laver ikke-monetære barrierer,« skrev han i et af flere tweets.

Trump poserer sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau, under G7-mødet.
Trump poserer sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau, under G7-mødet.

Torsdag sagde Macron, at de andre lande i G7 kan blive nødt til at indgå aftaler uden om Trump.

»De andre G7-lande må ikke være bange for at indgå aftaler uden Trump, selv om det selvfølgelig altid er bedst med enstemmighed.«

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, gjorde det fredag klart, at topmødet måske ikke resulterer i et fælles slutkommuniké.

Trump forventes at forlade Canada lørdag formiddag, inden G7-mødet slutter. Det meddelte Det Hvide Hus torsdag. Forklaringen er, at Trump skal forberede sig på sit møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, den 12. juni i Singapore.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.