Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Trump trodser Tyrkiet med hjælp til kurderne

USA optrapper sin rolle i Syrienkrigen ved sende våben til de kurdiske styrker. Præsident Donald Trumps beslutning er både et signal til Tyrkiet og Rusland

Kurdiske soldater fra YPG står sammenmed amerikanske soldater i Darbasiya ved den tyrkisk-syriske grænse  Syria April 29, 2017. Picture taken April 29, 2017. REUTERS/Rodi Said
Kurdiske soldater fra YPG står sammenmed amerikanske soldater i Darbasiya ved den tyrkisk-syriske grænse  Syria April 29, 2017. Picture taken April 29, 2017. REUTERS/Rodi Said

MELLEMØSTEN: Sikkerhedsrådgiverne for Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan må føle sig ydmygede.

De var kommet til USA for at forberede mødet mellem Erdogan og Trump i næste uge. Og især for at videregive Tyrkiets protest mod USAs støtte til kurderne i Syrienkrigen.

Men den del blev ikke mødt med amerikansk forståelse. Kort efter at de tyrkiske sikkerhedsrådgivere havde afsluttet møderne i Washington, meddelte Pentagon, at USA fra nu af vil levere avancerede våben direkte til YPG - Folkets Forsvarshær - i de kurdiske områder i det nordlige Syrien. Tyrkiet opfatter YPG som en terrororganisation med direkte forbindelse til PKK.

Bulent Aliriza, der er direktør for Turkey Project ved Center for Strategic and International Studies i Washington, mener, at den amerikanske udmelding kan forværre det allerede anspændte forhold mellem Tyrkiet og USA.

»Der har været dårlige episoder i forholdet, men denne udvikling er alvorlig, for den rammer hjertet af tyrkiske sikkerhedsprioriteringer,« siger han til Reuters.

USAs beslutning er først og fremmest et signal om, at man ønsker at se YPG sejre over Islamisk Stat i terrororganisationens syriske hovedstad Raqqa så hurtigt og sikkert som muligt.

Men den amerikanske hjælp til YPG, der omfatter våben, natkikkerter, og andet udstyr, er også et signal til Tyrkiet og Rusland om, at USA ikke vil se passivt til fra sidelinjen, mens de andre former Syriens fremtid.

I slutningen af sidste uge indgik Rusland, Tyrkiet og Iran en aftale om at oprette fire såkaldte de-eskaleringszoner i Syrien. En aftale, der groft sagt styrker de tre landes rolle i Syrienkrigen, samtidig med at den svækker USAs.

Så USAs »velkomstgave« til de tyrkiske rådgivere er også det amerikanske svar på aftalen om de-eskaleringszonerne. For hjælpen til de syriske kurdere er mere langsigtet end befrielsen af Raqqa.

Den amerikanske assistance vil gøre YPG, der for tre år siden var en dårligt udstyret men stærkt motiveret hær, til en veludstyret og professionel hær med op til 100.000 soldater. En hær, der vil være i stand til at forsvare sig mod alle andre parter i den syriske krig.

USA hjalp også YPG under præsident Barack Obama. Amerikanske elitesoldater var med til at erobre byen Manbij fra Islamisk Stat i sommeren 2016. Men Donald Trumps officielle beslutning om at levere våben er en tydelig opgradering af forholdet mellem de to.

USA har nu gjort sig selv til en part i Syrienkrigen næsten på samme måde som Rusland, Tyrkiet og Iran.

Rationalet bag beslutningen er, at man vil hjælpe med til at sejre over IS i Raqqa, men også at man vil forhindre, at hele Syrienkrigen styres af Rusland, Tyrkiet og Iran.

USA ønsker ikke at se Irans revolutionsgarde sætte sig på hele Syrien. Og man ønsker heller ikke, at se Tyrkiet udbygge sin sikkerhedszone i det nordlige Syrien på bekostning af kurderne.

Med sin tilstedeværelse er USA nu med til at forhindre, at Tyrkiet forvandler det nordlige Syrien til en slagmark i terrorbekæmpelsens navn, ligesom de østlige kurdiske dele af Tyrkiet. Men man forhindrer også, at YPG lader sig alliere med Rusland eller Iran.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.