Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump-told på stål og aluminium bekymrer erhvervslivet

En handelskrig er ikke i nogens interesse, siger WTO-topchef om præsident Trumps nye toldsatser.

Genève. Der er ingen, der er interesseret i en handelskrig.

Sådan lyder budskabet fra Roberto Azevedo, der er generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Han kommenterer USA's præsident Donald Trumps planer om at lægge told på stål og aluminium.

- WTO er meget bekymret over meddelelsen om de amerikanske planer om toldsats på stål og aluminium.

- Muligheden for, at det eskalerer, er reel, som vi har set på de generelle reaktioner, siger Azevedo i en skriftlig kommentar.

Trump vakte furore, da han torsdag meddelte, at han vil sætte 25 procent told på stål og 10 procent på aluminium for at beskytte amerikanske producenter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- En handelskrig er ikke i nogens interesse. WTO vil følge situationen meget nøje, siger WTO-chefen.

Trump specificerede ikke, om toldsatserne skal være målrettet bestemte lande.

Men annonceringen gav sved på panden blandt amerikanske allierede som Canada, EU, Mexico, Australien og Kina, der er verdens største stålproducent.

Under sin kampagne op til præsidentvalget viste Trump og hans medarbejdere fjendtlighed overfor WTO.

Organisationen blev skildret som en kuldsejlet organisation, der henvender sig til lande i udvikling som Kina på Amerikas bekostning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.