Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump tog afstand fra atomtraktat i samtale med Putin

Trump kalder den traktat, der begrænser USAs og Ruslands atomsprænghoveder, for »en dårlig aftale for USA«.

Donald Trump kalder det for »en dårlig aftale for USA«.
Donald Trump kalder det for »en dårlig aftale for USA«.

I sin første telefonsamtale med Ruslands leder, præsident Vladimir Putin, fordømte Donald Trump den traktat, som begrænser USAs og Ruslands atomare sprænghoveder.

Trump kaldte den for »en dårlig aftale for USA«, siger amerikanske embedsmænd.

»Da Putin nævnte muligheden for at forlænge traktaten fra 2010, der er kendt som Start, tøvede Trump og spurgte sine rådgivere til råds om, hvad traktaten var,« siger kilderne.

Så sagde Trump til Putin, at traktaten var en af de dårligste aftaler, som Obama-administrationen har forhandlet. Han mener, at den nye Start-traktat favoriserer Rusland.

Det Hvide Hus vil ikke kommentere rapporterne.

Der har ikke før været oplysninger fremme om, at Trump er imod den nye Start-traktat.

I valgkampen hævdede Trump, at Rusland havde »narret« USA i forhandlinger om traktaten. Det var korrekt, da han sagde, at traktaten tillod russerne at fremstille flere sprænghoveder, mens USA skulle stoppe produktionen.

USAs ny udenrigsminister, Rex Tillerson, sagde ved høringer i Senatet, at han støtter traktaten. Det er vigtigt for USA konstant at holde Rusland engageret i traktaterne, mente han.

I New Start skal begge lande indtil februar 2018 begrænse deres strategiske atomsprænghoveder til højst 1550. Det er det laveste antal i årtier.

Aftalen begrænser også missiler på landjorden, i ubåde og fly.

New Start kan forlænges til efter 2021, hvis begge parter ønsker det.

Hvis de to lande ikke enes om dette eller nye forhandlinger, så kan verdens to største atommagter indlede et nyt våbenkapløb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.