Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Trump tilbageruller Obama-opblødning: Klar med stramninger over for Cuba

Trump vil begrænse rejser og handel i ny stram Cuba-politik. Eksplosion har dræbt otte og såret 65 i kinesisk børnehave. Euro-landene vil udbetale nye milliarder til Grækenland. Få overblikket over nattens nyheder her.

Præsident Donald Trump vil præsentere planerne om at tilbagerulle dele af Barack Obamas diplomatiske opblødning over for den kommunistiske østat Cuba under en tale i Miami fredag.
Præsident Donald Trump vil præsentere planerne om at tilbagerulle dele af Barack Obamas diplomatiske opblødning over for den kommunistiske østat Cuba under en tale i Miami fredag.

Trump vil begrænse rejser og handel i ny stram Cuba-politik

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fredag præsentere en ny Cuba-politik.

Den vil blandt andet indebære strammere regler for amerikanere, der rejser til Cuba.

Derudover vil præsidenten begrænse amerikanske virksomheder, der handler med cubanske selskaber kontrolleret af militæret. Det oplyser kilder fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten vil præsentere planerne om at tilbagerulle dele af Barack Obamas diplomatiske opblødning over for den kommunistiske østat under en tale i Miami fredag.

Donald Trump lovede under sin valgkamp at stramme politikken over for Cuba, efter at de to lande i 2015 genetablerede diplomatiet. Det skete blandt andet med åbningen af en amerikansk ambassade i Havana.

Donald Trump vil indføre strammere håndhævelse af rejseforbud for turister fra USA, der rejser til Cuba.

Præsidenten vil desuden sørge for, at amerikanske penge ikke bliver kanaliseret videre til det, som den nye administration har kaldt en "undertrykkende, militærdomineret regering".

- Den grundlæggende drivkraft er bekymringen over, at den tidligere politik har beriget militæret og sikkerhedstjenesten, der bidrager til undertrykkelsen på øen, siger en kilde fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den nye politik vil forbyde stort set alle handler mellem amerikanske virksomheder og cubanske selskaber kontrolleret af militæret.

Donald Trump har dog ifølge Det Hvide Hus ingen planer om at lukke ambassaden i Havana.

Han vil angiveligt heller ikke bryde de diplomatiske forbindelser, der blev etableret i 2015 efter mere end fem årtiers fjendskab mellem landene.

Den strammere kurs over for Cuba skyldes, at den nye administration er bekymret for menneskerettighederne i landet.

Ifølge Donald Trumps talsmænd har Barack Obamas lempelser ikke forbedret den politiske frihed i Cuba. De har blot foret regeringens lommer, mener Trumps lejr.

Samtidig vil USA med den nye kurs holde døren åben for Cuba, hvis landet gennemfører demokratiske reformer, der baner vejen for frie valg.

/ritzau/

Eksplosion har dræbt otte og såret 65 i kinesisk børnehave

En eksplosion rystede torsdag eftermiddag lokal tid en børnehave i det østlige Kina. Mindst otte blev dræbt og 65 såret ifølge statslige medier. Ni af de sårede er i kritisk tilstand.

Et billede, der er lagt på internettet af kinesiske medier, viser adskillige kvinder og børn, der sidder eller ligger på jorden foran børnehaven. Nogle af dem bløder. En kvinde knuger et grædende barn.

Umiddelbart er der ingen oplysninger om identiteten på de dræbte.

Kraften fra eksplosionen betød, at flere fik flået deres tøj af.

Eksplosionen er den seneste i en række af angreb mod børnehaver i Kina.

En politimand på politistationen i Fengxian i Jiangsu-provinsen siger, at myndighederne er ved at efterforske eksplosionen.

Lokal politi bekræfter over for tv-stationen CCTV, at man efterforsker sagen som en kriminalsag.

Imens skriver avisen Global Times, at eksplosionen ifølge et vidne var forårsaget af en gascylinder fra en madbod.

Eksplosionen skete ved porten til børnehaven, da forældre var ved at hente deres børn kort før klokken fem om eftermiddagen. Det rapporterer nyhedsbureauet Xinhua med henvisning til beredskabstjenesten i Xuzhou city.

Voldelige overfald er sjældne i Kina sammenlignet med andre lande, men i de senere år har der været en række kniv- og økseangreb i landet. Mange af angrebene har været rettet mod børn.

I januar i år trængte en mand ind i en børnehave i Guangxi-provinsen, hvor han gik til angreb på børn med en kniv. 11 børn blev såret under angrebet i byen Pingxiang.

Mellem 2010 og 2012 var der en bølge af angreb mod børnehaver. I de fleste tilfælde var gerningsmanden mentalt forstyrret.

I 2010 blev 20 børn dræbt i angreb på skoler i Kina.

/ritzau/AFP

Vicepræsident hyrer advokat til at hjælpe sig i Rusland-sag

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har hyret juridisk bistand til at hjælpe sig med at håndtere de undersøgelser, der kigger nærmere på eventuelt samarbejde mellem Donald Trumps lejr og Rusland. Det skriver avisen The Washington Post.

Samarbejdet har angiveligt fundet sted frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Republikanernes Donald Trump slog Demokraternes Hillary Clinton.

Vicepræsidentens kontor oplyser torsdag, at Mike Pence har ansat advokat Richard Cullen.

- Jeg kan bekræfte, at vicepræsidenten har ansat Richard Cullen til at assistere ham med at svare på forespørgsler fra den særlige anklager, skriver en talsmand for Pence til Washington Post.

Mike Pences beslutning finder sted, mindre end en måned efter at præsident Donald Trump ansatte en personlig advokat, Marc E. Kasowitz, til at hjælpe med at navigere i undersøgelserne.

Onsdag skrev The Washington Post, at den særlige anklager Robert Mueller, der leder en af undersøgelserne af Ruslands indflydelse på valget, har udvidet sin undersøgelse.

Den tidligere FBI-direktør blev i maj udpeget til at undersøge påstande om, at Rusland i al hemmelighed havde kontakt til folk tæt på Donald Trump.

Nu kigger Mueller nærmere på, om Donald Trump har forsøgt at forpurre efterforskningen.

James Comey, der var FBI-direktør, til han blev fyret af Trump, sagde i en høring i Kongressen i sidste uge, at han tror, at Trump fyrede ham for at underminere FBI's undersøgelse af forbindelser mellem Trumps valgstab og Rusland.

Men Comey afviste at komme med sin vurdering af, om Trump direkte forsøgte at stille hindringer i vejen for FBI's undersøgelse.

/ritzau/

Australien indfører våbenamnesti efter ekstremistiske angreb

Australien vil indføre et tre måneder langt amnesti for folk, der har ulovlige våben.

Det sker, efter at landet har oplevet ekstremistiske angreb på det seneste, hvor ulovlige skydevåben er blevet brugt.

Det er første gang i mere end 20 år, at australske politikere tager sådan et skridt.

Den australske justitsminister, Michael Keenan, siger, at lokale kan indlevere illegale skydevåben til myndigheder fra 1. juli uden at blive retsforfulgt.

- Vi lever i en tid, hvor vores nationale sikkerhedsmiljø er blevet forringet. Desværre har vi set, at illegale skydevåben er blevet brugt i angreb i Australien, siger han.

Australien har en af de mest strikse våbenlovgivninger i verden. Loven blev strammet gevaldigt, da en attentatmand dræbte 35 personer på øen Tasmanien i 1996.

Siden er antallet af mord med skydevåben faldet drastisk. Det har blandt andet fået flere amerikanske politikere til at anbefale, at man følger Australiens eksempel.

Siden Australien forbød alle halvautomatiske rifler og shotguns og indførte et restriktivt kontrolsystem over for ejere af skydevåben, er der ikke registreret et eneste masseskyderi i landet.

Alligevel anslog en rapport i 2016, at der er 260.000 illegale skydevåben i Australien.

Det var blandt andet et ulovligt våben, der blev brugt under et angreb mod en café i Sydney i 2014, hvor tre personer, inklusiv angrebsmanden, blev dræbt.

Tidligere på måneden blev et ulovligt våben også brugt, da en attentatmand dræbte en mand i en boligblok i Melbourne.

Gerningsmanden holdte derefter en kvinde som gidsel, før politiet dræbte ham.

Den australske premierminister, Malcolm Turnbull, betegnede efterfølgende episoden som terror.

/ritzau/Reuters

Euro-landene vil udbetale nye milliarder til Grækenland

Grækenland har gennemført reformer nok til at få udbetalt nye milliarder fra den græske redningsplan, så landet kan klare kommende afdrag på sine lån.

Det mener eurogruppen, der torsdag har holdt møde i Luxembourg.

Udbetalingen vil være på 8,5 milliarder euro, siger eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, på et pressemøde. Det svarer til godt 63 milliarder kroner.

Med den udbetaling bliver det undgået, at den græske gældskrise bryder ud igen til sommer.

Eurolandene har desuden uddybet tidligere løfter om fra næste år at lempe på betingelserne for den græske gæld, der er på svimlende 320 milliarder euro (2400 milliarder kroner).

Det svarer til cirka 180 procent af det græske bruttonationalprodukt.

Blandt andet vil eurolandene forlænge løbetider på lån yderligere. De vil også udskyde renter og tilbagebetaling af lån i op til 15 år.

Desuden vil de indføre en ny mekanisme, der linker tilbagebetaling af lån til den græske vækst. Jo mere vækst, jo mere tilbagebetaling og omvendt.

Men der bliver ikke tale om nogen direkte eftergivelse af Grækenlands gæld.

Den Internationale Valutafond (IMF) vil nu gøre sig klar til igen at gå med i redningen af den græske økonomi.

IMF-chefen, Christine Lagarde, vil således anbefale, at valutafonden principgodkender et såkaldt stand by-program for Grækenland.

Pengene vil dog først blive udbetalt, når der er sikkerhed for, at Grækenland kan klare sin gældsbyrde.

- Ingen påstår, at det her er den bedste løsning, siger Christine Lagarde, der har deltaget i eurogruppens møde.

- Den bedste løsning havde været en endelig godkendelse af gældslettelse, så der havde været absolut klarhed. Dette er den næstbedste løsning, og det er ingen dårlig løsning, siger hun.

Eurogruppens formand erklærer sig tilfreds efter mødet.

- Det er et større skridt fremad, siger Dijsselbloem.

Han siger, at eurolandene nu er på vej ind i det tredje og sidste år af den seneste gigantiske redningsplan for Grækenland, der blev aftalt i 2015.

- Vi vil forberede en exit-strategi for at gøre Grækenland i stand til at stå på egne ben igen i løbet af det kommende år, siger Dijsselbloem.

Grækenlands finansminister, Euclid Tsakalotos, siger, at der nu er "meget større klarhed for både det græske folk og finansmarkederne".

- Er det så meget klarhed, som det græske folk fortjener? Måske ikke, siger Tsakalotos.

- Men vi ønsker ikke, at det perfekte skal være det godes fjende, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.