Trump til Merkel: »I det mindste har vi noget til fælles, måske«

Da Trump og Merkel endelig mødtes i Det Hvide Hus, gik de på diplomatiske listesko for at komme hinanden i møde. Men deres uenigheder - særlig på ét punkt - kunne de ikke skjule.

For både præsident Donald Trump og kansler Angela Merkel var det på deres første møde i Det Hvide Hus et spørgsmål om at finde en form for fælles fodslag efter flere skærmydsler.
For både præsident Donald Trump og kansler Angela Merkel var det på deres første møde i Det Hvide Hus et spørgsmål om at finde en form for fælles fodslag efter flere skærmydsler.

WASHINGTON. Det var på samme tid en vittighed og en kommentar fra Donald Trumps side, der på sin egen forunderlige måde indrammede hans og Angela Merkel første møde i Det Hvide Hus.

Fredag mødte præsidenten og den tyske kansler endelig hinanden, efter at deres møde var blevet skudt fra tirsdag på grund af en snestorm i Washington, og da de to statsledere efter et to timer langt møde stillede sig til rådighed for spørgsmål på en pressekonference, faldt Trumps bemærkning.     

»I det mindste har vi noget til fælles, måske,« sagde han til et spørgsmål fra en tysk journalist, der spurgte ind til den verserende sag om hans udokumenterede anklage mod hans forgænger Barack Obama for at have iværksat aflytning af hans telefoner under valgkampen sidste år.

Donald Trump hentydede med sin kommentar dermed til de tidligere afsløringer af, at den amerikanske efterretningstjeneste aflyttede Angela Merkels telefon, mens Barack Obama var præsident. Men på samme tid fik han også indirekte signaleret, at der er noget på hans anklage mod Obama - selv om han til stor kritik endnu ikke har fremlagt beviser for den nu to uger gamle beskyldning - og at han og Merkel er uenige på flere punkter.

Netop det sidste gjorde, at deres møde i Washington var ventet med spænding.

Trump har tidligere kaldt Merkels indvandringspolitik for en »katastrofal fejltagelse«, fordi kansleren tillod flere hundred tusinde flygtninge at komme ind i Tyskland.

Hun har til gengæld kritiseret hans - nu blokerede - indrejseforbud for at placere folk fra en række muslimsk dominerede lande »under generel mistanke« for at være terrorister på grund af deres tro.

Tidligere har Trump også haft flere udfald mod Merkel. Eksempelvis sagde han i 2015, at Merkel »ruinerer Tyskland«, efter hun var blevet valgt til ´Årets Person´ af magasinet Time i stedet for ham. Han har dog også sagt, at hun er en leder, som han respekterer, og det gentog han på diplomatisk vis, da hun stod på podiet ved siden af ham på pressemødet.

Mødet var en kærkommen lejlighed til at række hånden ud til samarbejde, og det var også tydeligt, at de begge gik på diplomatiske listesko for at se fremad og at lægge tidligere spændinger bag sig.

Et af de store emner under deres møde var NATO. De allierede i Europa har været stærkt bekymret over Trumps umiddelbare omfavnelse af Ruslands

Vladimir Putin under præsidentvalgkampen og hans samtidige tvetydige bemærkninger om sin støtte til NATO-samarbejdet. Men som under den britiske premierminister Theresa Mays nylige besøg i Det Hvide Hus forsikrede Donald Trump den tyske kansler om, at han er en »stærk tilhænger« af forsvarsalliancen.

Men han gentog sin kritik af, at mange lande i alliancen skylder »enorme beløb« til at drive det fælles forsvar.

»Disse lande må betale, hvad de skylder,« sagde han.

Merkel svarede, at Tyskland vil betale sin andel og støt og roligt hæve deres procentvise betaling. NATO-landene har i fællesskab besluttet, at de alle skal op på to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP). Tysklands var 1,19 procent sidste år.

Andre emner på de to statslederes møde var Rusland, Ukraine, Nordkorea, Iran og frihandel. Særligt det sidste, spørgsmålet om frihandel, var et stort tema, og Trump og Merkel kunne på pressemødet ikke skjule deres uenighed på dette punkt.

Trump har lovet at sætte ´Amerika Først´ og ønsker et opgør med globaliseringen for dels at bevare arbejdspladser i USA og dels at trække arbejdspladser hjem til USA. Han vil have genforhandlet en række frihandelsaftaler, som han finder, skader USA.

På pressemødet forsikrede han, at han ikke er en »isolationist«, men at han blot kæmper for »fair« handel.

Angela Merkel talte derimod om, hvor vigtig frihandel er for økonomisk vækst og eksemplificerede dette ved at påpege fordelene ved arbejdskraftens og varers frie bevægelighed inden for EU, som har været med til at sikre Europa økonomisk fremgang.

Tilfældigt var det heller ikke, at Merkel havde taget topcheferne fra Siemens, BMW og andre store tyske virksomheder med sig til mødet i Det Hvide Hus. BMW og Siemens har i USA skaffet jobs til tusindvis af amerikanske arbejdere. Den pointe ville Merkel tydeligvis gerne understrege over for Trump, der har været frustreret over, at Tysklands handel har været i plus i regnskabet mellem USA og Tyskland.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.