Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump takker og lykønsker Erdogan

USA's præsident takker samtidig sit tyrkiske modstykke med opbakningen til angreb mod en syrisk luftbase.

USA's præsident, Donald Trump, har mandag ringet til sit tyrkiske modstykke, præsident Recep Tayyip Erdogan, for at lykønske ham med sejren ved søndagens folkeafstemning.

Her stemte et flertal i den tyrkiske befolkning for en forfatningsændring, der giver præsidentembedet flere magtbeføjelser.

- Trump ringede til Erdogan i aften (mandag, red.) og lykønskede ham med folkeafstemningen, siger en kilde fra den tyrkiske regering ifølge nyhedsbureauet Anadolu.

Donald Trumps reaktion står i kontrast til en række ledere i EU, der har tøvet med at udtale sig om udfaldet af den tyrkiske folkeafstemning. Det skyldes blandt andet, at valgobservatører har kaldt folkeafstemningen "udemokratisk".

Det Hvide Hus oplyser, at de to ledere diskuterede en række emner under deres telefonsamtale.

- Præsident Donald J. Trump talte i dag med præsident Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet for at lykønske ham med sejren under folkeafstemningen og for at diskutere USA's reaktion på det syriske regimes brug af kemiske våben 4. april, står der i en erklæring fra Det Hvide Hus.

- Præsident Trump takkede præsident Erdogan for hans støtte til USA's aktion. Og lederne blev enige om, at det er vigtigt at stille den syriske præsident, Bashar al-Assad, til regnskab, tilføjes det.

51,4 procent stemte ifølge de tyrkiske valgmyndigheder for forfatningsændringen.

Resultatet blev hurtigt bestredet af to oppositionspartier, der kræver, at afstemningen erklæres ugyldig.

- Der er kun én beslutning, der kan løse situationen i overensstemmelse med loven. Valgkomitéen bør annullere stemmeresultatet, siger Bulent Tezcan, der er viceformand for det republikanske oppositionsparti CHP.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.