Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump spiller højt spil: Tvinger arbejdspladserne tilbage til USA

Den amerikanske præsident spiller højt spil på andendagen i embedet, men opfylder sine løfter til vælgerne ved at tvinge arbejdspladserne tilbage til USA.

Donald Trump mødes med fagforeningsledere i Det Hvide Hus / AFP PHOTO / SAUL LOEB
Donald Trump mødes med fagforeningsledere i Det Hvide Hus / AFP PHOTO / SAUL LOEB

WASHINGTON: Præsident Donald Trump spillede i går højt spil ved at skrotte handelsaftalen med 12 lande rundt om Stillehavet, sætte en anden handelsaftale på en stand by ved at bebude en genforhandling af den såkaldte NAFTA-aftale med Canada og Mexico og invitere en række amerikanske forretningsfolk ind i Det Hvide Hus, hvor de fik besked om, at Trump vil indføre særskatter på virksomheder, der ikke producerer deres varer i USA.

Så det var en stor satsning med meget signalværdi både indenrigs- og udenrigspolitisk. For han fjernede gennem de såkaldte præsidentielle ordrer ethvert håb om, at stillehavs-aftalen - den såkaldte TPP - bliver til noget. Det vakte jubel hos demokraterne, hos nogle republikanere, men langt fra alle. Især fagforeningerne har frygtet, at denne aftale ville betyde færre arbejdspladser i USA.

For kritikere mener, at alene NAFTA aftalerne har kostet USA hundredetusinde arbejdspladser, og flere præsidenter har været kritiske over for aftalen, der blev indgået af den daværende præsident Bill Clinton. Blandt andet den nu afgående demokratiske præsident, Barack Obama, som forsøgte at udbedre de angivelige problemer ved aftalen ved netop at forhandle stillehavs-aftalen på plads.

Højt spil

Men Trump spiller højt spil. For tilhængerne af stillehavs-aftalen siger, at den ville have inddæmmet Kinas ambitioner om at dominere Asien økonomisk og politisk ved, at de 12 lande gennem aftalerne sænkede toldafgifterne og fjernede handelshindringer, som ville gøre det sværere for Kina at sælge deres i forvejen statsstøttede produkter.

Nu ser nogle økonomer Kina som den store sejrherre, fordi aftalen aldrig bliver en realitet, og Japan, Australien, New Zealand, Malaysia, Singapore, Brunei, Vietnam, Chile, Peru, Mexico, Canada og USA kan være mulige tabere. Men andre amerikanske økonomer - støttet af fagforeningerne - mener tværtimod, at TPP-aftalen ville koste USA dyrt.

Risikoen er, at der kan udbryde en regulære handelskrig, især fordi Trump også lægger op til en konflikt med Kina på en række andre områder. Trump vil konfrontere Kinas forsøg på at udvide territoriet i Det Sydkinesiske Hav ved at bygge kunstige øer i internationalt farvand. Trump vil også udfordrede den såkaldte et-Kina-politik, som USA har ført i næsten 30 år. Den betyder, at man kun forhandler med Beijing og ikke med Taiwan i kinesiske spørgsmål, selv om USAs politik over for Taiwan også anses for at være dobbeltmoralsk. F.eks. leverer USA våben til styret på Taiwan, men nægter forbindelser på højt niveau med øen.

Symbolsk træk?

På den ene side er det et stort symbolsk træk, at Trump på sin første arbejdsdag annullerede handelstalen. På den anden side er det et klart signal om, at han er en handlingens mand, og han mener sine ord om, at han ønsker et opgør med globaliseringen for at sætte »Amerika Først«. »Ansæt amerikanere, køb amerikansk«, lyder hans nye politiske slogan.

Men under valgkampen var der ikke blot modstand mod den asiatiske frihandsaftale fra Donald Trumps side. Oprindeligt støttede hans demokratiske modstander Hillary Clinton aftalen, men under præsidentkampagnen erklærede hun sig også som modstander. Og demokraten Bernie Sanders har kæmpet hårdt imod frihandelsaftalen. Mandag erklærede han sig begejstret over dens forlis.

»Jeg er glad for, at Trans-Pacific Partnership er død og borte,« skrev Sanders på sin hjemmeside:

»I de sidste 30 år har vi haft en række handelsaftaler - herunder den nordamerikanske frihandelsaftale, de permanente normale handelsforbindelser med Kina og andre - som har kostet os millioner af anstændige betalte job og har forårsaget et ræs mod bunden, som har sænket lønnen for amerikanske arbejdere. Nu er det tid til at udvikle en ny handelspolitik, der hjælper arbejdende familier og ikke kun multinationale selskaber.«

»Luk dine egne fabrikker, Trump«.

Selv om Bernie Sanders støtter Trumps annullering af aftalen, så sendte han også en giftpil efter den nye præsident:

»Hvis præsident Trump er seriøs omkring sin modstand mod udflytning af arbejdspladser, kan han vise vejen ved at lukke sine egne forretninger i Bangladesh, Kina og Mexico og betale arbejderne i USA en minimumsløn. Derefter kan Kongressen og præsidenten arbejde sammen om at udvikle en ny handelspolitik, der hjælper arbejdende familier, ikke kun multinationale selskaber.«

Trods ny demokratisk modstand mod frihandelsaftalen, så støttede Barack Obamas administration aftalen fra 2005 mellem de 12 lande. Obamas administrationen hævdede, at handelsaftalen ville give et stort løft til den amerikanske økonomi i det asiatiske område og understøtte eksport af amerikanske varer og serviceydelser for over to billioner dollar. De 12 lande står for cirka 40 procent af verdenshandlen, og Obama argumenterede for, at USA måtte sætte sig i spidsen for en frihandelsaftale med asiatiske lande for at undgå, at Kina ville blive for altdominerende i den globale økonomi.

Men ifølge Washington Post skønnede Verdensbanken, at handelsaftalen vil have ringe indflydelse på USA´s bruttonationalprodukt (BNP), fordi de to største amerikanske handelspartnere, Canada og Mexico, allerede havde skåret tolden på amerikanske varer som en del af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, fra 1993. En aftale som Trump også har krævet genforhandlet.

Svært for republikanerne

Men for republikanerne er beslutningen svær. Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Paul Ryan har faktisk haft et samarbejde med Obama i et forsøg på at få aftalen igennem Kongressen, og der lød også kritiske røster fra nogle republikanere. Senator John McCain, som er en af de republikanere, der ikke just er begejstret for Trump, sagde, at Trumps skrotning af aftalen er en »seriøs fejltagelse«.

»Det vil sende et signal om, at USA trækker sit engagement ud fra Asien-Stillehavs-regionen på et tidspunkt, hvor vi mindst har råd til det«, sagde McCain med henvisning til konflikten med Kina ikke alene om handel, men også om grænsedragningen i Det Sydkinesiske Hav.

Japan har håbet, at Trump ville droppe planerne om at annullere aftalerne og hastede aftalen igennem deres parlament samme dag, som Trump blev indsat. Og Japans premierminister, Shinzo Abe, har været på besøg hos Trump, inden han tiltrådte som præsident i et håb om at få ham på andre tanker.

På fredag ankommer den britiske premierminister, Theresa May, og Trump har bebudet, at han vil indgå en række bilaterale handelsaftaler med Storbritannien for at gøre landets afgang fra EU til »en succes«. Besøget vil understrege Trumps ønsker om at lave individuelle aftaler med enkeltlande frem for store blokke, som ellers har været en del af de amerikanske eksportørers ønsker også inden for landbruget, hvor man også er kede af, at aftalerne nu falder til jorden.

Alternativ handelsblok

Kina har været igang længe med en alternativ handelsblok, der hedder det regionale sammenhængende økonomiske partnerskab eller blandt venner RCEP. Den vil indføre lavere toldsatser, men ikke indeholde de vestlige regler, som TPP og andre handelsaftaler har som et centralt punkt med arbejdernes rettigheder og miljøbestemmelser.

Men Trump har også meddelt, at han vil indklage Kina for WTO for deres statsstøtte til produktionen, og han truer med at indføre straftold på kinesiske varer gerne gennem denne internationale handelsorganisation.

Er der lagt op til handelskrig? Økonomiske eksperter siger, at det er der selvfølgelig en fare for, men at man kan håbe, at Trumps strategiske træk kan få nye lande til forhandlingsbordet.

Kristian Mouritzen og Michael Bjerre er Berlingskes USA-korrespondenter

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.