Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump søsætter byge af tiltag mod indvandring og terror

Trump slår med stribe tiltag ned på indvandring, herunder mur mod Mexico, af hensyn til USA's ”nationale sikkerhed”. Præsidenten overvejer at genåbne omstridte fængsler.

epa05750130 US President Donald J. Trump signs two executive orders during a visit to the Department of Homeland Security with Vice President Mike Pence, Homeland Security Secretary John Kelly (R) and other officials in Washington, DC, USA, 25 January 2017. Trump signed two executive orders related to domestic security and to begin the process of building a wall along the U.S.-Mexico border. EPA/Chip Somodevilla / POOL (AFP-OUT)
epa05750130 US President Donald J. Trump signs two executive orders during a visit to the Department of Homeland Security with Vice President Mike Pence, Homeland Security Secretary John Kelly (R) and other officials in Washington, DC, USA, 25 January 2017. Trump signed two executive orders related to domestic security and to begin the process of building a wall along the U.S.-Mexico border. EPA/Chip Somodevilla / POOL (AFP-OUT)

Donald Trump tredje regulære arbejdsdag som præsident vil komme til at stå tilbage som dagen, hvor han leverede stort på sit valgløfte om at få bremset kraftigt op for indvandringen til USA og samtidig smidt illegale ud af landet.

Præsidenten skrev under på en ordre om at få bygget en mur på grænsen mellem USA og Mexico – en af hans største mærkesager under den nylige valgkamp – og angreb amerikanske byer, hvor lokale myndigheder har afvist at samarbejde om at udvise illegale immigranter.

Trumps nye indsats for at slå ned på de lokale myndigheder, der nægter at samarbejde om udvisninger, giver genlyd med den republikanske base.
Indvandringen - herunder den illegale fra Mexico - er ifølge Trump til fare for USA's nationale sikkerhed. Under valgkampen anklagede han til stor debat mange indvandrere fra Mexico for at være kriminelle, narkosmuglere og voldtægtsforbrydere. Symbolsk mødtes han onsdag også med flere aktivister, som kalder sig ”Engle mødre” - forældre af børn der er blevet myrdet af illegale indvandrere.

Donald Trump har sagt, at muren på grænsen mod Mexico vil koste omkring 8 milliarder dollar, men eksperter har sagt, at byggeriet snarere vil løbe op i over 20 mio. dollar, og at det også vil føre til slagsmål med landmænd og andre, der ikke vil opgive deres jord i området.

Trump har fastholdt, at han vil tvinge Mexico til at betale for byggeriet, så regningen ikke lander ved de amerikanske skatteydere, sådan som den gør i første omgang. Men Mexicos præsident Enrique Peña Nieto, der besøger Det Hvide Hus i næste uge, har blankt afvist, at Mexico vil betale.

”Det skal han sige,” affejede Donald Trump den mexicanske præsident i et interview med ABC News onsdag. ”Mexico kommer helt sikkert til at betale.”
Trump sagde også, at byggeriet vil begynde om få måneder. En tredjedel af broen på den over 3.500 kilometer lange strækning er allerede bygget.
Deportering kommer også på tale. Den afgåede præsident Barack Obama underskrev dokumenter, der sikrede udokumenterede immigranter, der kom til USA som børn eller er forældre af lovlige amerikanske borgere, imod deportering.

Initiativet fra 2012, også kendt som DACA, har givet midlertidig beskyttelse mod udvisning til flere hundred tusinde, der kom til USA som børn. Under sin kampagne signalerede Trump, at han ville trække Obamas garanti tilbage, men den nye præsident prioriterer nu først og fremmest at deportere illegale og udokumenterede indvandrere.

Trump har også en plan om i en måned at stoppe med at udstede amerikanske visa til folk fra Irak, Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen - alle lande med muslimsk flertal - indtil nye procedurer for visum er på plads. Borgere fra de lande har i forvejen svært ved at få visa til USA.
Præsidenten vil sikre, at indvandrere fra de lande i tilstrækkelig grad tjekkes for mulig forbindelse til terror, og han har lovet amerikanerne ”ekstrem sikkerhedskontrol”.

Den nye skrappere indvandringspolitik udløser ikke overraskende skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper, som kaldte tiltaget diskriminerende og et opgør med en lang amerikansk tradition for byde indvandrere velkommen.

"At tro at Trumps første 100 dage skulle præges af denne skammelige lukken vore døre for alle, der søger tilflugt i dette land, er meget bekymrende," siger Marielena Hincapie, den administrerende direktør for National Immigration Law Center, til Washington Post.

"Alt tyder på, at dette blot er en bagdør for et muslimsk forbud."

Trita Parsi, fra Det Nationale Iraniske Ameriklanske Råd, siger til BBC: "Han opfordrede til et muslimsk forbud og tager nu de første skridt til at gennemføre det. Men det holder ikke. Det amerikanske folk er bedre end dette."

Men en af Trumps rådgivere, James Carafano fra den konservative Heritage Foundation tænketank i Washington, siger til samme medie, at sikkerhedsspørgsmål ”intet har at gøre med en persons faktiske religion.”

'Det Hvide Hus åbner også i nyt udkast mulighed for, at C.I.A. kan genåbne såkaldt "sorte" fængsler, som tidligere præsident Barack Obama lukkede ned. Fængslerne blev berygtet for at have terrormistænkte siddende i måneder og år uden rettergang. Udkastet, som flere internationale medier er i besiddelse af, afviser dog eksplicit brug af ”tortur”.

Hvis Mr. Trump underskriver udkastet bekendtgørelsen, vil han også tilbagekalde Obamas direktiv om at give International Røde Kors adgang til alle fanger i amerikansk varetægt. Det kan blive et skridt i retning af at genåbne hemmelige fængsler uden for de normale krigstids regler i Genève-konventionerne.

Obama forsøgte også at lukke fængslet Guantánamo på Cuba og nægtede at sende nye tilbageholdte til fængslet, men udkastet beordrer Pentagon til at fortsætte med at bruge fængslet "for tilbageholdelse og retssager mod nyligt tilbageholdte" fanger. Og ikke længere kun personer, der mistænkes for at være medlemmer af al-Qaeda eller Taliban somde 41 resterende fanger i Guantánamo fængslet, men også islamisk stat indsatte.

Det står hen i det uvisse, hvordan den person, der i praksis skal få meget af den nye indvandringspolitik til at ske – ministeren for landets sikkerhed, John F. Kelly – præcis vil have det med at udføre ordren fra præsidenten. Under sin høring i kongressen sagde han, at muren på grænsen til Mexico sikkert ikke ”ville blive bygget foreløbigt”. På anden vis var tonen også anderledes end præsidentens. Han bemærkede, at da han var marineofficer i Irak, sikrede hans styrker stabilitet ved at holde tæt kontakt med bl.a. muslimske ledere, og han lovede at fremme "tolerance" i forhold til alle religioner.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.