Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump slår gækken løs til middag med Washingtons presse

Præsidenten, der normalt har et anstrengt forhold til pressen i USA, deltog ved en traditionsrig middag.

Trump gjorde både grin med pressen og sin egen administration under den traditionelt muntre middag mellem præsidenten og journalister, som han sidste år meldte fra til.EPA/Chris Kleponis/ SIPA USA POOL
Trump gjorde både grin med pressen og sin egen administration under den traditionelt muntre middag mellem præsidenten og journalister, som han sidste år meldte fra til.EPA/Chris Kleponis/ SIPA USA POOL

Washington. Den amerikanske præsident, Donald Trump, holdt natten til søndag dansk tid en spøgefuld tale for journalister, da han deltog i den årlige middag med pressekorpset i Washington D.C.'s Gridiron Club.

Her gjorde han både grin med pressen og sin egen administration under den traditionelt muntre middag, som han sidste år meldte fra til.

- Vi ankom lidt sent her til aften, fordi Jared ikke kunne komme forbi sikkerhedskontrollen, sagde Trump med henvisning til, at hans svigersøn og rådgiver, Jared Kushner, for nylig fik frataget USA's højeste sikkerhedsgodkendelse.

The Gridiron Club, der blev stiftet i 1885, er den ældste og en af de mest elitære presseorganisationer i byen Washington. Der optages kun medlemmer, som er anbefalet af klubbens egne få medlemmer.

Præsidenten gjorde også grin med sin tidligere rådgiver Steve Bannon, der forlod Det Hvide Hus sidste år.

- Den fyr lækkede jo mere end Titanic, sagde præsidenten, der traditionelt har haft det svært med den amerikanske presse.

Han stak da også lidt til de fremmødte journalister.

- Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for at møde personligt op og ødelægge jeres aften. Det var derfor, jeg takkede ja, sagde Trump.

Inden middagen havde Trump udsendt et tweet, hvor han langede ud efter den etablerede amerikanske presse.

- Mainstream-medier i USA er til grin over hele verden. De er blevet VANVITTIGE!, skrev præsidenten.

Alligevel lod der til at være god stemning under middagen, hvor Trump ifølge nyhedsbureauet AP grinede og klappede.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.