Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump skal vælge mellem fire bøvlede veje - og uret tikker

En appeldomstols afgørelse har bragt konfrontationen mellem USAs præsident og landets domstole op på et nyt niveau. Trump kunne simpelthen skrotte sit dekret og skrive et nyt, lyder et bud på en juridisk farbar men måske politisk uspiselig løsning.

En appeldomstols afgørelse om USAs indrejseforbud gik præsident Donald Trump imod og har bragt konfrontationen mellem den amerikanske regering og retssystem op på et nyt niveau. Nu skal Trump og hans nytiltrådte justitsminister, Jeff Sessions, beslutte det næste skridt. Foto: Reuters 
En appeldomstols afgørelse om USAs indrejseforbud gik præsident Donald Trump imod og har bragt konfrontationen mellem den amerikanske regering og retssystem op på et nyt niveau. Nu skal Trump og hans nytiltrådte justitsminister, Jeff Sessions, beslutte det næste skridt. Foto: Reuters 

Beslutningen om et indrejseforbud i USA for folk fra udvalgte lande har sendt præsident Donald Trump ud i en kompliceret konfrontation med det amerikanske retssystem.

Situationen nåede et endnu mere højspændt niveau, efter en appeldomstol har afgjort, at Trumps dekret fortsat er annulleret trods præsidentens protester om, at domstolene politiserer imod ham.

Dommerne afgjorde, at forbuddet kolliderer med forfatningsmæssige garantier til enkelte borgere, og at regeringen ikke har sandsynliggjort en nødretssituation, der legitimerer et midlertidigt og vidtgående indgreb.

USAs præsident kan nu vælge mellem tre juridiske veje eller simpelthen erkende, at ordlyden i beslutningen havde alvorlige juridiske mangler og udskifte det med et nyt indrejseforbud, der er afpudset i forhold til den juridiske kritik, lyder vurderingen fra juridiske eksperter i amerikanske medier. Det kan gøre beslutningen juridisk holdbar, men det vil samtidig kunne fremstå som et markant politisk nederlag for den nyvalgte præsident og hans administration.

Uret tikker

Den juridiske vej kræver en hurtig manøvre for Trump-administrationen. I forvejen gælder den særligt omstridte del af indrejseforbuddet for borgere fra Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen i 90 dage. Med udsigt til retssager og appelsager i en lang række, kan de juridiske muligheder betyde, at tiden simpelthen løber ud for forbuddet. Herefter må Trump overveje, om han vil udstede et nyt.

»Vi ses i retten. Vores lands sikkerhed er på spil,« lød den øjeblikkelige, kampberedte reaktion på Twitter fra Trump, da en appeldomstol for delstater og regioner i det vestlige USA torsdag aften dansk tid med alle tre dommerstemmer havde fastholdt en midlertidig annullering af indrejseforbuddet ved en lavere retsinstans.

Trump gentog senere over for journalister i Det Hvide Hus, at han »ser frem til« at bringe sagen i retten. Han kaldte domstolsafgørelsen for »en politisk beslutning« og erklærede ifølge New York Times, at administrationen »efter min mening vil have let ved« at vinde i retten.

Nogle amerikanere påpegede, at Trumps administration allerede i højeste grad er til stede i retten i sagen. Ikke meget tyder på, at den juridiske vej vil blive let, selv om Trump i modsætning til tidligere nu har sin justitsminister, Jeff Sessions, godkendt i Senatet og dermed på plads som sin rådgiver.

Deres første overvejelse gælder, om de nu skal bringe sagen direkte for Højesteret. I øjeblikket er der kun otte højesteretsdommere, og amerikanske medier forudser, at det let kan ende med fire dommere imod fire uden en endelig afgørelse. Det vil fastholde appeldomstolens afgørelse. Det vil også kunne underbygge Trumps erklæringer om et politiseret retssystem med fire »liberale« højesteretsdommere og fire »konservative«, men Trump har selv ikke lagt skjul på, at den nylige udpegning af dommer Neil Gorsuch til Højesterets ledige plads er tiltænkt at fremme kerneværdier i den republikanske vælgerskare.

Uforudsigeligt udfald

Ikke meget tyder på, at Gorsuch kan blive godkendt i tide til at deltage i en eventuel afgørelse i Højesteret. Hvis Trump-administrationen ønsker en hastebehandling, kan Højesteret ifølge New York Times fælde en afgørelse allerede næste uge. Først skal Højesteret tage stilling til, om domstolen overhovedet vil behandle præsidentens appel.

Præsidentens og justitsministerens næste logiske overvejelse er ifølge USA Today, om sagen skal sendes tilbage til »U.S. Court of Appeals for the 9th Circuit« for at blive genbehandlet, denne gang af 11 dommere i appeldomstolen. Det vil være en uforudsigelig vej for Trump-administrationen, forudser den amerikanske avis. Appeldomstolen for det vestlige USA bliver anset for den mest liberalt indstillede i landet. De tre dommere bag torsdagens enstemmige afgørelse blev ifølge New York Times udpeget af henholdsvis præsident Barack Obama, Jimmy Carter og George W. Bush.

Men tiden går for Trump-administrationens midlertidige indrejseforbud med retsbehandlinger og mulige nye appelsager. En mulighed er at gå tilbage til den foreløbige kerne i sagen, hvor en distrikstdommer 3. februar udsatte forbuddets gyldighed. En sådan udsættelse kan typisk kun holde et par uger, hvorefter domstolen skal tage stilling til en mere vidtgående blokering af indrejseforbuddet på ubestemt tid, mens selve retssagen om indrejseforbuddet foregår. Både delstaterne Washington og Minnesota, der har rejst sagen, samt Trump-administrationen har ifølge USA Today fået en frist frem 17. februar for at fremføre deres argumenter. Herefter skal domstolen tage stilling til, om der er grundlag for at fortsætte retssagen.

Hvis sagen bliver afvist undervejs, forsvinder den juridiske blokering af indrejseforbuddet, men sandsynligheden taler for en retssag. Både en afgørelse om en midlertidig blokering af indrejseforbuddet under retssagen og den endelige dom kan ankes og kan i sidste ende havne hos Højesteret.

Til sidst er der den politiske vej, der ifølge juridiske eksperter i USA er den mest lovmæssigt farbare, men som også kan indebære et smerteligt politisk nederlag og indrømmelse af, at indrejseforbuddet var uigennemtænkt.

Uforeneligt med forfatningen

Appeldomstolen afviser ikke, at USAs præsident kan kontrollere indvandring. Afgørelsen siger derimod, at indrejseforbuddet rammer for bredt og for generelt mod enkelte landes borgere og en specifik religion, og at det ikke er foreneligt med USAs forfatning. CNNs juridiske ekspert Kayleigh McEnany påpeger, at Højesteret tidligere har fastslået, at fremmede med ønske om at komme ind i USA »ikke har nogen forfatningsmæssige rettigheder i forbindelse med den ansøgning«.

McEnany mener, at et nyt dekret med en formulering, der ikke omfatter udlændinge, som allerede har ophold i USA, samt udlændinge med gyldig opholdstilladelse eller statsborgerskab, vil være svært at udfordre juridisk. Appeldomstolen har kun behandlet indrejseforbuddet i dets helhed og afviser i afgørelsen at tage stilling til gyldigheden af dele af indrejseforbuddet eller senere modererede udtalelser fra Trump-administrationen. Det vil være at definere forbuddet, og det er ikke en retslig men en politisk opgave, lyder det fra appeldommerner.

Indtil videre betyder appeldomstolens afgørelse, at indrejseforbuddet ikke gælder. Det er Trump, Sessions og deres rådgivere, der må tage det næste skridt. Trumps udtalelser tyder ikke på, at han vil opgive konfrontationen, og så må han vælge, om slagmarken skal være højesteret eller regionale domstole.

Et aspekt af Trumps dekret er ikke blevet blokeret, skriver New York Times. Domstolsafgørelserne vedrører ikke begrænsningen i USAs modtagelse af flygtninge. Præsident Barack Obama havde indført et »loft« for USA på 110.000 årlige flygtninge. Trumps dekret sætter loftet til 50.000 flygtninge i finansåret fra oktober 2016 til oktober 2017. Omkring 34.000 flygtninge er ifølge avisen ankommet til USA i de første fire en halv måned af det tidsrum.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.