Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump sender svigersønnen til Irak

Jared Kushner, USA's præsidents svigersøn, er kommet til Bagdad for at tale om offensiven i Mosul.

Jared Kushner (tv) er ankommet til Bagdad. Han er sendt af sted af præsident Donald Trump for at diskutere offensiven i Mosul. Her ses han på Ramsteinbasen i Tyskland sammen med den amerikanske forsvarschef, Joseph Dunford, kort før de flyver til Bagdad. Reuters/Handout
Jared Kushner (tv) er ankommet til Bagdad. Han er sendt af sted af præsident Donald Trump for at diskutere offensiven i Mosul. Her ses han på Ramsteinbasen i Tyskland sammen med den amerikanske forsvarschef, Joseph Dunford, kort før de flyver til Bagdad. Reuters/Handout

En amerikansk delegation med præsident Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, i spidsen ankom mandag til Iraks hovedstad, Bagdad, for at drøfte offensiven mod Islamisk Stat (IS) i den nordirakiske millionby Mosul.

Det amerikanske forsvarsministerium meddeler, at Kushner er ledsaget af den amerikanske forsvarschef, Joseph Dunford, og minister for national sikkerhed, Tom Bossert.

»Kushner rejser på vegne af præsidenten for at udtrykke præsidentens støtte og forpligtelse over for Iraks regering og det amerikanske personel, der er engageret i kampagnen,« hedder det i erklæringen.

Den amerikanskstøttede offensiv mod Mosul har Iraks hær i front. Den begyndte 19. februar og sigter på at tvinge IS ud af byen - den vigtigste højborg i Irak for IS.

Det er Jared Kuschners første besøg i Irak, efter at Trump i januar udnævnte ham til højtstående rådgiver.

Kuschner er gift med Trumps datter Ivanka Trump, der også er rådgiver for præsidenten.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.