Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump sætter deadline for plan til kampen mod hacking

- Vi holdt et konstruktivt møde, siger Donald Trump efter briefing fra chefer for efterretningstjenesterne.

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, siger i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han har holdt et konstruktivt møde med chefer for de amerikanske efterretningstjenester.

Han tilføjer, at han inden for 90 dage vil have udarbejdet en plan for bekæmpelse af hackerangreb. Trump insisterer på, at hackerangreb, som blev udført under valgkampen i USA, ikke havde nogen betydning for resultatet af valget.

Han afviser, at Rusland er det eneste land, som kan have stået bag disse angreb.

Trump havde forud for mødet med efterretningscheferne kaldt striden om de russiske hackerangreb for en heksejagt.

- Her er der tale om en politisk heksejagt, sagde Trump til avisen The New York Times.

Ved en senatshøring torsdag forklarede chefen for Den Nationale Efterretningstjeneste, James Clapper, at han havde en meget stor tiltro til, at efterretningstjenesternes undersøgelser af den påståede russiske hacking er korrekte.

Anklagerne går på, at de russiske efterretningstjenester GRU og FSB skal have hacket sig ind i Det Demokratiske Parti. I to år skal de have udnyttet huller i computersystemerne, ligesom de skal have afluret kodeord.

De amerikanske efterretningstjenester siger, at de har identificeret de agenter, som udførte hackerangrebene og lækkede oplysningerne til WikiLeaks.

Rusland afviser at have stået bag den omfattende hacking./ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.