Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump ophæver forbud mod import af elefant-trofæer

Det kan give penge til bevarelsen af truede arter, hvis man tillader elefantjagt, siger amerikansk ministerie.

Det kan give penge til bevarelsen af truede arter, hvis man tillader elefantjagt, siger amerikansk ministerie. / AFP PHOTO / MANDEL NGAN
Det kan give penge til bevarelsen af truede arter, hvis man tillader elefantjagt, siger amerikansk ministerie. / AFP PHOTO / MANDEL NGAN

Fremover kan amerikanske trofæjægere hjembringe elefanthoveder og stødtænder som bevis på deres dåd.

Torsdag har Trump-administrationen droppet et forbud mod import af elefanter, der er skudt under jagt i to afrikanske lande. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er Det Amerikanske Fiskeri- og Dyrelivsministerie, der har udsendt et skriftligt notat torsdag, hvor ophævelsen af forbuddet fremgår.

Her fremgår det, at ophævelsen af forbuddet begrundes med, at man kan sikre flere penge til bevarelsen af truede dyrearter.

Det skyldes ifølge ministeriet, at trofæjægerne er villige til at betale store summer for at skyde en elefant. Pengene kan gå til fremtidig bevarelse af truede dyr i de afrikanske lande.

»Det er afgjort, at jagtprogrammer for afrikanske elefanter i Zimbabwe og Zambia vil forstærke muligheden for overlevelse for særlige arter.«

»Lovlig, velreguleret jagt, som en del af et fornuftigt administreret program, kan gavne særlige arter, da de lokale samfund får motivation til at bevare arterne, da der gives en tiltrængt indtægt til bevarelse af arterne,« siger en talsmand for ministeriet ifølge det amerikanske medie NBC.

Lovændringen gælder kun for elefanter, der er jagtet i Zimbabwe fra 21. januar 2016 til 31. december 2018, og elefanter jagtet i Zambia i 2016, 2017 og 2018.

Trofæjægere, der agter at gøre brug af muligheden, skal ansøge det amerikanske ministerie om lov.

Zambia og Zimbabwe giver hvert år tilladelser til jægere, der blandt andet ønsker at jage elefanter og løver.

Landene siger, at jagttilladelserne gør det muligt at rejse penge til at bevare de truede dyr.

Den afrikanske elefant er en truet dyreart.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.