Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump om Nordkorea: Tiden for »strategisk tålmodighed« er ovre

Tiden for »strategisk tålmodighed« er ovre, siger Donald Trump sammen med Shinzo Abe på et pressemøde i Japan.

Meldingen fra Trump faldt under et pressemøde, som han holdt sammen med Japans premierminister, Shinzo Abe. Foto: AFP / Kiyoshi Ota
Meldingen fra Trump faldt under et pressemøde, som han holdt sammen med Japans premierminister, Shinzo Abe. Foto: AFP / Kiyoshi Ota

Nordkoreas atomprogram er en trussel mod den »civiliserede verden og mod den globale fred og stabilitet«, siger den amerikanske præsident, Donald Trump, under et besøg i Japan.

Tiden for »strategisk tålmodighed« er ovre, advarer Trump, efter at han har vundet Japans støtte til sin linje over for nordkoreanerne.

Præsidenten har tidligere antydet, at han ville vælge at skubbe diplomatiet til side og gribe til våben.

Meldingen fra Trump faldt under et pressemøde, som han holdt sammen med Japans premierminister, Shinzo Abe.

Missiler fra Nordkorea er fløjet hen over Japan, og mange testmissiler er ramt ned i Det Japanske Hav. Nordkorea har også truet med at bombe Japan.

»Vi støtter altid præsident Trumps politik om at lade alle muligheder stå åbne,« siger Abe.

Japan kan, siger den japanske regeringschef, skyde missiler fra Nordkorea ned, rapporterer CNN.

Japan skal både »kvalitativt og kvantitativt« styrke landets forsvarskapacitet som følge af den »meget svære« situation med Nordkorea, siger Abe ifølge det amerikanske medie.

Under pressemødet siger Trump, at Japan »kommer til at købe store mængder militært udstyr« af USA.

Donald Trump besøger Japan i to dage. Han ankom søndag. Det er hans første officielle besøg i landet som USA's præsident.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.