Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump og May kalder Manchester-angreb særligt grusomt

Eksplosion udløste panikløb. Bombe var fyldt med metalstykker og bolte, siger vidner.

May sagde i en kort tale uden for Downing Street 10, hvor hun havde møder med sikkerheds- og efterretningschefer, at "alle terrorhandlinger er kujonagtige".
May sagde i en kort tale uden for Downing Street 10, hvor hun havde møder med sikkerheds- og efterretningschefer, at "alle terrorhandlinger er kujonagtige".

Manchester. USA's præsident, Donald Trump, har i en telefonsamtale forsikret den britiske premierminister, Theresa May, om, at amerikanerne står sammen med briterne. Det sker, efter at en selvmordsbomber dræbte mindst 22 og sårede 59 i Manchester.

»I en telefonsamtale enedes de to ledere om, at angrebet var "særligt grusomt og depraveret",« siger Det Hvide Hus i en erklæring.

»Præsidenten forsikrede premierministeren om, at amerikanerne står bag befolkningen i Storbritannien, og at vores vilje til at bekæmpe terrorismen er ukuelig,« hedder det.

Trump ringede til May fra Jerusalem, hvor han skulle mødes med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

May sagde i en kort tale uden for Downing Street 10, hvor hun havde møder med sikkerheds- og efterretningschefer, at "alle terrorhandlinger er kujonagtige".

»Men dette angreb står for sig selv med dets frastødende og sygelige fejhed,« tilføjede hun. May sagde, at det var rettet mod "uskyldige, forsvarsløse børn og unge, som skulle have haft en af de mest minderige oplevelser i deres liv."

Politiet i Manchester er fortsat i højeste alarmberedskab. Angrebet var det værste i Storbritannien, siden fire britiske muslimer dræbte 52 mennesker ved selvmordsbombeangreb i London' i 2005.

Vidner til angrebet i Manchester siger, at bombeeksplosionen udløste et panikløb, netop som koncerten var slut i Europas største indendørs arena med plads til 21.000.

»Vi løb og folk skreg omkring os og skubbede til folkemængden på trapperne. Folk faldt ned, og piger græd. Vi så førstehjælpere behandle kvinder, som var blevet såret på benene. Det var fuldstændigt kaotisk,« siger den 19-årige Sebastian Diaz.

Han siger, at der gik nøjagtigt et minut, fra lyset var blevet tændt, til bomben eksploderede.

En anden kilde siger, at bomben var fyldt med metalstykker og bolte.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.