Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump og Clinton vandt stort

USA-Valg: Republikanernes og demokraternes primærvalg blev sandsynligvis afgjort i nat, og der skal ske noget uforudset, hvis ikke det endelige præsidentvalg kommer til at stå mellem Donald Trump og Hillary Clinton

WASHINGTON: Primærvalgene i USA blev efter al sandsynlighed afgjort i nat, da den republikanske kandidat, Donald Trump, vandt en overvældende sejr i samtlige de fem stater, der var på valg. Samtidig vandt demokraternes kandidat, Hillary Clinton en sejr i fire ud af de fem stater og lagde yderligere afstand til sin modstander, Bernie Sanders.

Der skal med andre ord ske noget helt uforudset, hvis ikke det lykkes for Trump at vinde Det Republikanske Partis nominering ved konventet i juli efter nattens klare sejr på omkring 60 procent i samtlige stater. Og på demokraternes fløj tyder alt på, at Clinton bliver en sikker vinder og får demokraternes nominering.

Det bliver dermed et opgør mellem Trump og Clinton ved selve præsidentvalget i november - Trump som outsideren i alle sammenhænge både i og udenfor partiet og Clinton, som mange amerikanere er tvivlende over for, fordi de mener, at hun har været for længe i politik. Heller ikke blandt demokratiske vælgere - især hos Sanders tilhængere - er Clinton umiddelbart populær. Så begge kandidater skal nu igang med at samle deres respektive partier for at forhindre en splittelse, som kun kan koste stemmer i det lange løb og splitte partierne ad. For det er ikke kun præsidentvalget, det drejer sig om. Der er også til november valg til Senatet og til Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne håber, at de kan fastholde deres flertal i begge kamre.

Politiske kommentatorer sagde også i nat, at sejrerne for de to nu er så markante, at man i den kommende tid vil se mange af de personer, som indtil nu har været kritiske over for dem, flokkes om de to kandidater. Begge var også meget afdæmpede i deres sejrstaler og forsøgte at forsone sig med deres modstandere.

Trump undlod således at kalde sine modkandidater ved øgenavne. Senatoren fra Texas, Ted Cruz, som de sidste par måneder er gået under navnet »løgneren Ted«, blev nu af Trump bare kaldt ved sit navn. Selv Trumps tidligere modstandere fik pæne ord med på vejen inklusiv senatoren fra Florida, Marco Rubio, som forlod kandidatfeltet efter valget i sin hjemstat, som han tabte knusende..

Hillary Clinton roste i sin sejrstale Bernie Sanders ved flere lejligheder og opfordrede Sanders tilhængere til at støtte op om den kandidat, der får nomineringen.

»Der er mere, der forener os, end splitter os«, sagde Hillary Clinton til flere tusinde mennesker i Philadelphia i staten Pennsylvania, som hun vandt sikkert.med 56 procent af stemmerne. Hun har behov for at appellere til Sanders vælgere, fordi hun får stærkt brug for dem, når Sanders må erkende sit nederlag, hvad han formentlig først gør til partiets konvent i juli. For partiet er rykket til venstre med Sanders, og den vælgerskare har partiet ikke råd til at miste.

Sanders selv var tæt på at indrømme, at han havde tabt, da han i sin tale konstaterede, at nu drejer det sig om at møde op på konventet med så mange delegerede som muligt for at påvirke den politik, der bliver lagt fremover.

For Trump står der også meget på spil, Han har lagt sig ud med mange mennesker, Men også han rakte ud til forsoning og forsøgte at være mere præsidentiel i sin sejstale. Han hoverede ikke, og han talte pænere, end han plejer, og han beskyldte ikke de interne partiregler, som afgør fordelingen af delegerede, for at være regulær svindel. Han konstaterede med pænere ord, at de udgjorde et problem, som der skulle gøres noget ved.

De to kandidater er også så småt begyndt at gå direkte efter hinanden. Clinton brugte udtrykket »Love Trumps Hate« »kærlighed overgår had«, som selvfølgelig var et direkte angreb på Trumps taler, der beskyldes for at være overordentlig hadefulde over for kvinder, minoriteter og invandrere. Trump sagde om Hillary Clinton, at hun hverken havde fysikken eller psyken til at være præsident.

»Hun har simpelthen ikke energien hverken til at være øverstbefalende for de væbnede styrker eller til at stå imod Kina i forhandlinger«, sagde Trump.

Trump havde inviteret sin gamle konkurrent, New Jerseys guvernør Chris Christie, med til sejrstalen. Amerikanske kommentatorer bemærkede, at Christie var den første af de etableret republikanske politikere, der støttede Trump. Og der har været mange rygter om, at Christie bliver Trumps vicepræsidentkandidat.

Der er stadig ti valg tilbage. I teorien kan der ske det, at Trump ikke får de nødvendige 1237 delegerede, han skal have for at vinde nomineringen uden problemer til sommer. Men den mulighed svandt markant ind, da han i nat vandt de fem stater overbevisende. Det næste afgørende valg finder sted i Indiana den 3. maj. Hvis Trump også vinder her, så er det slut for Cruz og for Kasich. Spørgsmålet er så, om de vil fortsætte, eller om de kan fortsætte. Eller om de, der finansierer dem, fortsat vil poste penge ind i foretagendet.

Hadet til Trump er stadig stor i magtfulde republikanske kredse. Men det bedømmes dog ikke som sandsynligt, at de virkelig vil forsøge at kuppe magten fra ham, når det kommer til stykket ved at forsøge at overbevise de delegerede om at vende ham ryggen. Dertil har Trump fået for mange tilhængere både indenfor og udenfor partiet. Og hvis han stiller op med de 1237 delegerede, hvad der er sandsynligt efter nattens valg, så kan intet standse ham.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.