Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump og Clinton står foran afgørende slag i ostestaten

Favoritsejre i Wisconsin kan næsten afgøre, hvem der skal være partiernes præsidentkandidater til november.

Madison: Tirsdag lokal tid kan de amerikanske vælgere måske blive lidt klogere på, hvem de kan stemme på til præsidentvalget i november.

I hvert fald udråbes staten Wisconsin med 5,7 millioner indbyggere som et kardinalpunkt i ræset mod Det Hvide Hus.

Den amerikanske stat er mest kendt for sportshold og osteproduktion, men de seneste to uger har alles øjne i det politiske USA været rettet mod staten.

Hos Demokraterne kan tidligere udenrigsminister Hillary Clinton med en sejr gøre det praktisk talt umuligt for senator Bernie Sanders at nå de magiske 2383 delegerede, som det kræver for at blive partiets præsidentkandidat.

Hos Republikanerne kan Donald Trump på samme vis sætte et afgørende stød ind mod sine modstandere, hvis han løber med sejren.

- Hvis vi vinder her, folkens, så er det hele overstået, siger Trump selv til et kampagnemøde med sine støtter mandag.

Milliardæren har været langt bagud i meningsmålingerne, men ifølge samme målinger har han vundet terræn de seneste dage, og hans hidtil hårdeste modstander, senator Ted Cruz, kan nu mærke hans ånde i nakken.

Wisconsin er fødestedet for Det Republikanske Parti, og staten er af samme grund blevet hjemsted for en stor modstand mod Donald Trump, der har ført en hård kamp mod partitoppen.

En sejr til milliardæren vil derfor være en stor styrkelse af hans kandidatur, der er blevet stærkt modarbejdet af partitoppen. Senest er der spekuleret i, om Trump kan nå at vinde de afgørende 1237 delegerede inden partiets konvent.

Sker dette ikke, kan Republikanerne holde et såkaldt åbent konvent, hvor nye kandidater kan komme ind fra siden, og de delegerede kan fordele sig anderledes.

Mens både Hillary Clinton og Donald Trump ligger i hælene på sine modstandere i Wisconsin, kan de dog se frem til sandsynligvis at hente mange delegerede senere på måneden.

De to har begge kæmpeføringer i New York, der giver mange delegerede og derfor kan sende dem i afgørende udbrud fra deres modkandidater. Derfor kan Wisconsin blive et skæbnesvangert møde for Bernie Sanders og Ted Cruz.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.