Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump markerer årsdag for indsættelse med gallamiddag - entréen koster 600.000 kroner

Det koster 100.0000 dollar at deltage i fest for Donald Trump i anledning af hans etårsdag som præsident.

Gallamiddagen holdes på Trumps eksklusive klub Mar-a-Lago (foto), der ligger i forreste strandrække i Palm Beach i Florida. Scanpix/Joe Raedle/arkiv
Gallamiddagen holdes på Trumps eksklusive klub Mar-a-Lago (foto), der ligger i forreste strandrække i Palm Beach i Florida. Scanpix/Joe Raedle/arkiv

Washington. Donald Trump vil lørdag fejre etårsdagen for sin indsættelse som USA's præsident med en gallamiddag på sit eksklusive resortsted Mar-a-Lago i Palm Beach i Florida.

Det skriver Bloomberg News.

Og ligesom det koster dyrt at komme i betragtning til et medlemskab af Mar-a-Lago, så skal tegnedrengen også være i orden, hvis man ønsker at deltage i gallamiddagen.

Billetprisen for par begynder ved 100.000 dollar, svarende til godt 600.000 kroner. Ud over selve middagen er et foto sammen med Trump inkluderet i prisen.

Ønsker man at deltage i en samtale med præsidenten i løbet af aftenen, er prisen 250.000 dollar.

Vært for festlighederne er Ronna Romney McDaniel, forkvinde for Republikanernes Nationale Komité (RNC), sammen med kasinomilliardæren Steve Wynn. Overskuddet fra eventen går blandt andet til RNC.

Præsidenten og førstedamen Melania Trump forlader Det Hvide Hus fredag eftermiddag og sætter kurs mod det varmere klima i Florida.

Det politiske klima kan dog hurtigt blive ubehageligt.

Fredag midnat amerikansk tid udløber et midlertidigt budget, som holder hele det statslige apparat med lønninger til offentligt ansatte og driftsudgifter kørende.

Repræsentanternes Hus har torsdag aften godkendt et forslag til et tillægsbudget, som skal gælde fra lørdag, men Senatet har endnu ikke stemt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.