Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump må fejre jubilæum under massiv politisk krise: USAs statsapparat lukker ned efter afstemning i Senatet

Statsapparatet i USA er ramt af nedlukning, efter at Senatet afviste et budgetforslag fredag.

Senatets flertalsleder, Mitch McConnell, smiler, selv om Senatet har stemt et forslag ned, der betyder, at statsapparatet lukker ned. Reuters/Yuri Gripas
Senatets flertalsleder, Mitch McConnell, smiler, selv om Senatet har stemt et forslag ned, der betyder, at statsapparatet lukker ned. Reuters/Yuri Gripas

Donald Trump kan fejre etårsdagen for sin indsættelse som præsident af USA med en ny politisk krise.

Det står klart, efter at det ikke er lykkedes at samle opbakning i Senatet til en midlertidig forlængelse af det offentlige budget.

Den manglende godkendelse betyder, at store dele af den offentlige sektor i USA er lukket ned. Uden et budget må den nemlig ikke foretage sig noget - selv om der dog er undtagelser.

Det er blandt andet en strid om ulovlige indvandrere, der kom til landet som børn, som har fået demokraterne til at modsætte sig en forlængelse.

Og selv om republikanerne har et lille flertal, var der brug for mindst ni demokratiske stemmer i det amerikanske senat for at få vedtaget den.

Derfor rettede Det Hvide Hus straks skytset mod oppositionen.

»Senatets demokrater står bag nedlukningen. I aften har de sat politik over vores nationale sikkerhed, militærfamilier, sårbare børn og vores lands mulighed for at servicere alle amerikanere,« siger talspersonen for Det Hvide Hus, Sarah Huckabee Sanders.

Forslaget, der blev stemt ned fredag, havde til formål at give politikerne mere tid til at forhandle finansiering af statens opgaver på plads. Det lykkedes imidlertid ikke.

Der er stor uenighed blandt senatorerne om blandt andet militære udgifter og illegale indvandrere.

Sidstnævnte er det vigtigste område for demokraterne. De har krævet en aftale om immigrationsprogrammet Daca.

Men så længe statsapparatet er lukket ned, nægter Trump-administrationen at drøfte indvandring.

»Når demokraterne begyndte at betale vores hær og beredskab, vil vi genåbne forhandlingerne om en immigrationsreform,« siger Det Hvide Hus i en udtalelse.

En nedlukning i USA skete senest i 2013. Dengang måtte cirka 800.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn.

Dengang sagde Trump, at forgængeren præsident Barack Obama sad med skylden i sidste ende.

»Problemerne begynder i toppen, og de skal løses i toppen,« sagde han i et interview med »Fox & Friends«.

»Præsidenten er lederen, og han skal have alle ind i et rum, og han skal lede.«

To tidligere nedlukninger - i 1995 og 1996 - kostede den amerikanske stat omkring syv milliarder kroner.

Mitch McConnell, der er republikansk flertalsleder i Senatet, siger, at han vil forsøge at sikre opbakning til at forlænge budgettet til 8. februar hen over weekenden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.