Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump lover at arbejde for fred i Mellemøsten

USA's præsident lander i Israel. Han vil engagere sig i fred mellem Israel og Palæstina, siger hans minister.

Amerikansk præsident Donald Trump og hans kone Melania Trump ankommer ved Ben Gurion-lufthavnen nær Tel Aviv.
Amerikansk præsident Donald Trump og hans kone Melania Trump ankommer ved Ben Gurion-lufthavnen nær Tel Aviv.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er landet i lufthavnen Ben Gurion i Israel efter et statsbesøg i Saudi-Arabien.

Trump betoner i en kort tale foran præsidentens fly, Air Force One, at han under et besøg i Saudi-Arabien har fundet nye grunde til håb for regionen.

Det gælder en fælles indsats for at bekæmpe den internationale terrorisme og at sikre freden i Mellemøsten.

- Vi har foran os en sjælden mulighed for at bringe stabilitet til denne region og til at nedkæmpe terrorisme, siger Trump.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, der er med på rejsen, fortæller, at Trump er villig til at gøre en personlig anstrengelse for at sikre fred mellem israelere og palæstinensere.

Men det kræver, at begge parter er villige og seriøse deltagere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Besøget i Israel varer to dage. Trump skal senere på dagen have politiske drøftelser med Netanyahu. Der er planlagt et møde med palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var mødt op på landingsbanen for at tage imod Trump.

Han omtalte i en kort tale konsekvent det amerikanske præsidentpar ved deres fornavne Donald og Melania for at understrege et personligt venskab.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.