Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump kommer med lokkende tilbud til Kim Jong-un inden historisk møde

Præsident Donald Trump kom torsdag med en lokkende udstrakt hånd til Nordkoreas Kim Jong-un: Hvis han er klar til at lave en ordentlig aftale med Trump og USA, kan Kim måske komme til USA.

Nordkoreas leder, kim Jong-un, som præsident Donald Trump tidligere har omtalt som en »dukke«, »galning« og »raketmanden«, kan nu måske ende med en invitation til USA.REUTERS/Kevin Lamarque and Korea Summit Press Pool/File Photos
Nordkoreas leder, kim Jong-un, som præsident Donald Trump tidligere har omtalt som en »dukke«, »galning« og »raketmanden«, kan nu måske ende med en invitation til USA.REUTERS/Kevin Lamarque and Korea Summit Press Pool/File Photos

Præsident Donald Trump er åben over for at invitere den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un til USA, hvis alt går godt under deres historiske møde i Singapore på tirsdag.

»Ja,« svarede han på en pressekonference i rosenhaven i Det Hvide Hus side om side med den japanske premierminister, Shinzo Abe, der er på besøg i Washington.

»Hvis alt går vel, mener jeg godt, det kan ske

Donald Trump sagde også, at han godt kunne forestille sig en »normalisering« af USA's forhold til Nordkorea, hvis det lykkedes at få en god aftale om nordkoreansk atomnedrustning.

»Normalisering af relationer er noget, som jeg ville forvente at få i stand efter, at alt er fuldendt,« fortsatte Trump og understregede, at han ønskede at se en »normalisering«.

Trump sagde også, at Kim Jong-uns brev til ham fredag i sidste uge - leveret i en kæmpe konvolut på størrelse med en stor computerskærm - var »meget flot«, men også at brevet i sig selv ikke sagde meget andet end »vi ser frem til at se dig«.

Trump gentog, at USA, Sydkorea, Japan og Kina vil hjælpe Nordkorea med at få rettet op på sin økonomi, hvis en aftale mellem USA og Nordkorea indgås.

Nordkoreas økonomi bløder, da landet er underlagt hårde økonomiske sanktioner. Disse fastholdes, understregede Trump, indtil der er en aftale.

»Maksimalt pres er absolut stadig i kraft. Men vi bruger ikke udtrykket længere, fordi vi er inde i en venlig forhandling.«

Men måske vil udtrykket blive brugt igen efter forhandlingen tirsdag.

»Hvis I hører mig sige, at vi skal bruge maksimalt pres, så ved I, at forhandlingerne ikke gik godt.«

Trump påpegede, at han i givet fald har en liste på 300 »omfattende sanktioner«.

Arrangementet af præsidentens møde med Kim Jong-un i Singapore den 12. juni kom på skinner igen i sidste uge efter, at Donald Trump først havde meddelt, at han aflyste mødet på grund af en al for fjendtligt opførsel fra nordkoreanernes side. 

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.