Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump kalder til kamp mod ekstreme islamisters barbari

Trump: »Terrorismen har spredt sig ud over verden, men fredens sti begynder lige her i dette hellige land.«

Præsident Donald Trump vil opfordre arabiske ledere til at konfrontere »islamistisk ekstremisme«.
Præsident Donald Trump vil opfordre arabiske ledere til at konfrontere »islamistisk ekstremisme«.

Præsident Donald Trump vil opfordre arabiske ledere til at konfrontere »islamistisk ekstremisme« i en tale søndag, hvor han definerer kampen mod terrorisme som en kamp mellem det gode og det onde snarere end som et sammenstød mellem forskellige civilisationer.

»Det er en kamp mellem barbariske forbrydere, der forsøger at tilintetgøre menneskeligt liv, og anstændige mennesker, som forsøger at beskytte det,« hedder det i talen, som på forhånd er offentliggjort af Det Hvide Hus.

Trump skal holde talen for et halvt hundrede arabiske og muslimske politiske ledere i det ultrakonservative kongedømme

»Det betyder, at man åbent konfronterer krisen med islamistisk ekstremisme og de islamistiske terrorgrupper, der opstår af den. Og det betyder, at man står sammen mod drab på uskyldige muslimer, mod undertrykkelse af kvinder, forfølgelse af jøder og massakrer på kristne,« hedder det videre.

Talen er et led i bestræbelser på et få skabt gode forbindelser til den muslimske verden igen, efter at Trump under valgkampen sidste år angreb muslimer og forsøgte at få nedlagt indrejseforbud for dem i USA.

»Terrorismen har spredt sig ud over verden, men fredens sti begynder lige her på denne gamle jord, i dette hellige land. Mellemøstens nationer kan ikke vente på, at amerikansk magt skal knuse denne fjende for dem,« tilføjes der i talen, som Trump vil holde efter at have fået en varm modtagelse i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Tidligere søndag roste Trump den egyptiske leder, præsident Abdel Fattah al-Sisi, for at have gjort en enestående indsats under vanskelige omstændigheder.

Trump lovede, at han vil besøge Egypten inden for relativ kort tid.

I samtaler om økonomiske samarbejdsaftaler lovede Trump militært udstyr til Qatar's emir, sheik Tamim Bin Hamad Al-Thani, samt Kuwaits emir, Sabah al-Ahmad al-Sabah, militært udstyr.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.