Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump kalder giftangreb for »hån mod menneskeheden« - men tøver selv

Verden har øjnene rettet mod USAs præsident efter Assads formodede kemiske angreb. Trump siger, at det ikke kan »tolereres«, men alligevel tøver Donald Trump ganske som sin forgænger på posten.

Selv om Donald Trump har kritiseret sin forgænger, Barack Obama, hårdt for at have indtaget en al for slap linje i Syrien, tyder meget på, at heller ikke den nye præsident for alvor vil sætte hårdt mod hårdt mod den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Selv om Donald Trump har kritiseret sin forgænger, Barack Obama, hårdt for at have indtaget en al for slap linje i Syrien, tyder meget på, at heller ikke den nye præsident for alvor vil sætte hårdt mod hårdt mod den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Mens verden med forfærdelse på ny ser billeder af livløse børn, kvinder og mænd udsat for kemiske våben i Syrien, afventer den samtidig, hvordan ikke mindst USAs præsident, Donald Trump, vil reagere på de nye krigsforbrydelser.

USA, Storbritannien og Frankrig fremlagde onsdag i FNs Sikkerhedsråd en resolution, der fordømmer angrebet og opfordrer til en undersøgelse. Rusland, den syriske regerings vigtigste allierede, meddelte dog, at resolutionen var »uacceptabel«, og dermed var scenen sat for et nyt opgør i rådet.

Selv om Donald Trump har kritiseret sin forgænger, Barack Obama, hårdt for at have indtaget en al for slap linje i Syrien, tyder meget på, at heller ikke den nye præsident for alvor vil sætte hårdt mod hårdt mod den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Fra europæiske allierede lyder der ikke kun hård kritik af Syriens autoritære leder, men også et krav om, at Bashar al-Assad stilles til ansvar.

»At bombe egne civile med kemiske våben er uden tvivl en krigsforbrydelse, og de må stilles til ansvar,« lyder det fra Boris Johnson, den britiske udenrigsminister.

Johnson tilføjer, at han ikke kan se, hvordan Bashar al-Assad »kan blive siddende efter det, som han allerede har gjort«:

»400.000 anslås at være blevet dræbt i Syrien, og Bashar al-Assad er ansvarlig for langt størstedelen af den »slagterregning«. Man skal langt tilbage i historien for at finde en tyran, der er blevet ved magten under sådanne omstændigheder.«

Præsident Trump kaldte i går giftangrebet i Syrien for en »frygtelig« forbrydelse og en »hån mod menneskeheden«. Og sagde, at »det ikke kan tolereres«.

Præsidenten svarede »det vil I få at se« på et spørgsmål om, hvorvidt han ville formulere en ny politik i forhold til Syrien.

USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, kalder i en erklæring Assad-regimets fremfærd for »brutalt, skamløst barbari«. Rex Tillerson bruger også lejligheden til at kritisere Assads beskyttere, Rusland og Iran, for ikke at sikre det syriske regimes accept af en våbenhvile, som de to lande stod som garanter for, hvorfor de ifølge USA bærer et »stort moralsk« medansvar for de syriske civile tab.

Donald Trumps talsmand, Sean Spicer, erklærede allerede tirsdag, at de kemiske giftangreb mod uskyldige civile er »forkastelige og ikke kan ignoreres af den civiliserede verden«.

Men Donald Trump benytter ikke situationen – som sin nære allierede Storbritannien – til at kræve Bashar al-Assads afgang. I stedet afviser Sean Spicer dette som værende praktisk umuligt.

»Det vil til en vis grad snarere se dumt ud ikke at anerkende de politiske realiteter, der eksisterer i Syrien,« sagde Sean Spicer, der også brugte lejligheden til at bebrejde Barack Obama for ikke at have grebet ind tidligere:

»Præsident Obama sagde i 2012, at han ville etablere en rød linje mod brug af kemiske våben og gjorde derefter intet.«

»Hvad får vi ud af at bombe?«

Udtalelsen fra Trumps talsmand skal ses i lyset af, at Barack Obama overvejede et militært angreb i Syrien i 2013, efter at præsident Assads regime havde anvendt kemiske våben for at bekæmpe oprørere i forstæder til Damaskus. Angrebet kostede over 1.000 livet, men Obama tøvede og endte med at skrinlægge ideen om et angreb. Den tidligere amerikanske præsident var dog også påvirket af, at den britiske premierminister, David Cameron, i sit parlament havde et flertal mod sig, når det gjaldt britisk deltagelse i angreb på den syriske præsidents regime.

I stedet fik et voksende internationalt pres på præsident Assad – med den russiske præsident Vladimir Putins mellemkomst – den syriske præsident til at gå med til at destruere sine lagre af kemiske våben.

Forløbet står i USA og det øvrige Vesten som en mindre flatterende del af Obamas arv.

Selv om præsident Trump tilbagevendende har skoset Obama for hans tøven, så tøver han altså også selv. Donald Trump har gentagne gange gjort klart, at han ikke er interesseret i at diktere et regimeskifte i Mellemøsten. Og tilbage i sensommeren 2013, da diskussionen kørte højt om et muligt amerikansk ledet angreb på Assad efter giftangrebet i Damaskus’ forstæder, opfordrede Trump også adskillige gange Obama til ikke at angribe i Syrien.

»Hvad vil vi få ud af at bombe Syrien ud over mere gæld og en mulig langvarig konflikt? Obama behøver Kongressens godkendelse,« skrev Donald Trump på Twitter 29. august 2013.

En uge senere, da Obama fortsat overvejede et amerikansk ledet angreb, skrev Donald Trump på ny på Twitter – og nu i versaler:

»IGEN, TIL VORES MEGET TÅBELIGE LEDER, ANGRIB IKKE SYRIEN – HVIS DU GØR DET, VIL EN RÆKKE DÅRLIGE TING SKE & FRA DEN KAMP VIL USA INTET OPNÅ!«

Sådan skrev Donald Trump 5. september 2013. To dage senere, 7. september, var Donald Trump tilbage på Twitter: »Præsident Obama, angrib ikke Syrien. Der er ingen optur, og det giver en enorm nedtur. Spar »krudtet« til en anden (og mere vigtig) dag!«

Donald Trump synes ikke at have ændret holdning siden da. Han har gjort klart, at hans største mål i Mellemøsten er at nedkæmpe Islamisk Stat, men hans folk har så sent som inden for den seneste uge også gjort klart, at Det Hvide Hus – i modsætning til politikken under Barack Obama – ikke prioriterer at fjerne Assad fra magten. Trumps tilgang med at sætte »Amerika først« skal forstås bogstaveligt.

»Han synes at have den opfattelse, at opgaven for USAs præsident er at beskytte interesserne for det amerikanske folk – og at hensynet til det amerikanske folk går forud for borgernes interesser i andre lande,« siger Paul J. Saunders, adm. direktør for Nationale Interesser i Washington, til New York Times.

»Ingen – end ikke præsident Obama så vidt jeg kan forstå – var tilfreds med Obama-administrationens tilgang til konflikten i Syrien,« skriver Andrew Exum, en embedsmand fra Pentagon under Obama, i The Atlantic:

»Men hvis du samlede alle Obama-administrationens kritikere i ét rum, ville de ikke kunne blive enige om et oplagt alternativ.«

Ud over at den seks år lange borgerkrig i Syrien vurderes at have kostet 400.000 livet, har krigen drevet fem millioner på flugt.

Michael Bjerre er Berlingskes USA-korrespondent

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.