Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump: Jong-un glæder sig til at se mig efter godt Kina-møde

Det forløb godt, da Kim Jong-un besøgte Xi Jinping i Kina, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump.

Mødet mellem Xi Jinping og Kim Jong-un forløb godt, konstaterer den amerikanske præsident, Donald Trump, som har talt med Xi. Scanpix/Fred Dufour
Mødet mellem Xi Jinping og Kim Jong-un forløb godt, konstaterer den amerikanske præsident, Donald Trump, som har talt med Xi. Scanpix/Fred Dufour

Et historisk og hemmeligholdt møde i Beijing mellem Kinas præsident og Nordkoreas leder forløb "rigtig godt".

Det konstaterer den amerikanske præsident, som har talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping.

»Modtog besked i aftes fra Kinas Xi Jinping om, at hans møde med Kim Jong-un gik rigtig godt, og at Kim ser frem til sit møde med mig,« skriver Donald Trump på Twitter.

Trump understreger, at "sanktioner og pres desværre" må fastholdes på Nordkorea indtil videre.

Efter et par døgn med hemmelighedskræmmeri bekræftede Kina natten til onsdag dansk tid, at Kim Jong-un havde været på uofficielt besøg i landet.

Det var Kim Jong-uns første kendte udlandsrejse, siden han blev leder af det lukkede land i 2011.

Xi Jinping havde inviteret Kim Jong-un og hans hustru, Ri Sol-ju, på besøg i landet, har det kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporteret.

»Jeg har haft succesfulde samtaler med præsident Xi Jinping om, hvordan vi kan udvikle forholdet mellem de to partier og de to lande.«

»Vi har talt om vores respektive hjemlige situationer, om at opretholde fred og stabilitet på den koreanske halvø og andre spørgsmål,« sagde Kim Jong-un efterfølgende.

Xinhua har rapporteret, at Kim Jong-un under mødet skal have sagt, at han er indstillet på at efterkomme det internationale krav om atomnedrustning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.