Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump indfører nye toldsatser på vaskemaskiner og solceller

Betydelig told på vaskemaskiner og solceller til USA skal gavne USA's virksomheder, men det får kritik.

Whirlpool, som er en amerikansk producent af hårde hvidevarer, er glad for, at det bliver dyrere at købe importerede vaskemaskiner i USA. Scanpix/Scott Olson/arkiv
Whirlpool, som er en amerikansk producent af hårde hvidevarer, er glad for, at det bliver dyrere at købe importerede vaskemaskiner i USA. Scanpix/Scott Olson/arkiv

København/Washington. USA's præsident, Donald Trump, har nikket ja til en ny toldsats for vaskemaskiner og solceller, der importeres til USA.

Ifølge nyhedsbureauet AP vil tolden på vaskemaskiner udgøre op mod 50 procent de næste tre år, mens afgiften på solceller vil være op mod 30 procent de næste fire år.

»Præsidentens handling gør det igen klart, at Trump-administrationen altid vil forsvare amerikanske arbejdere, landmænd, ranch-ejere og virksomheder,« siger USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, i en erklæring ifølge AP.

Donald Trump har en erklæret strategi om "America First". Den går ud på, at hensynet til amerikanske virksomheder og borgere altid skal komme i første række.

Ifølge chefanalytiker Allan von Mehren, Danske Bank, skal tiltaget beskytte amerikansk industri i konkurrencen fra især Kina og Sydkorea.

»Trump har i lang tid anklaget Kina for unfair konkurrence. Og der er amerikanske selskaber, der har klaget til den amerikanske regering over, at Kina dumper varer på det amerikanske marked,« siger han.

Reaktionerne på de nye toldsatser får blandet modtagelse.

Whirlpool, som er en amerikansk producent af hårde hvidevarer, melder ifølge AP, at det vil betyde flere job hos dem, hvorimod den amerikanske industri for solceller er splittet.

Mens producenter af solceller i USA er begejstrede, vurderer installatører af importerede solceller, at det kommer til at koste beskæftigelse.

Og så har det nye tiltag også vakt vrede i Kina og Sydkorea, som eksporterer varerne til USA. Landenes regeringer vil ifølge AP klage til den internationale handelsorganisation, WTO.

»Man kan sige, at det, at det, at Trump gør det uden om WTO, er en farlig vej,«! siger Allan von Mehren.

»Man har det globale handelssystem, som man kan gå til, hvis man mener, at nogen bryder reglerne. Men Trump tager sagen i egen hånd og går uden om WTO - med risiko for at det bliver Det Vilde Vesten på handelsområdet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.