Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump i tweet: WOW Comey er en der lækker

USA's præsident føler sig retfærdiggjort efter Kongressens afhøring af den fyrede FBI-chef.

Trods så mange falske erklæringer og løgne, så er det total og komplet retfærdiggørelse ... og WOW. Comey er en der lækker.

Sådan lyder den første reaktion fra præsident Donald Trump på afhøringen i Kongressen af den fyrede FBI-chef Jim Comey.

Comey mødte op torsdag op for at blive afhørt af en række senatorer.

Her gav han et billede af en præsident, der forsøgte at presse Comey til at droppe efterforskningen af Michael Flynn for forbindelser til Rusland.

Comey mente, at det brød traditionen om armslængde mellem præsidenten og FBI.

Trump gjorde Flynn til national sikkerhedsrådgiver, da han blev indsat som præsident i januar. Måneden efter blev han fyret, fordi han havde løjet over for vicepræsident Mike Pence om sine samtaler med russerne.

Comey har tidligere bekræftet, at FBI undersøger personer i Trumpkampagnen, som har haft forbindelser til Rusland.

Trump havde i løbet af fire måneder ni møder med Comey, enten ansigt til ansigt eller i telefonen.

Comey forklarede, at han følte sig usikker sammen med præsidenten og frygtede, at Trump var ved at presse ham til en byttehandel; At han droppede efterforskningen af Flynn til gengæld for, at han beholdt sit job som FBI-chef.

10. maj fortalte Trump journalister, at han havde fyret Comey.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.